Lukas traf sit livs værste beslutning på en badebro i Sønderjylland

Lukas von Arenstorff var en flot og velbygget ung mand. Han havde lige været på tur til Japan og Bali, og var hjemme i Sønderborg for at tjene penge til endnu en rejse til Australien og New Zealand. Men han kom aldrig afsted. 

Lukas von Arenstorff kæmper dagligt en kamp og har ikke opgivet at komme op at gå. Foto: Jens Eilertsen
Lukas von Arenstorff kæmper dagligt en kamp og har ikke opgivet at komme op at gå. Foto: Jens Eilertsen Jens Eilertsen

Jens Eilertsen

JydskeVestkysten

søndag d. 25. september 2022, kl. 9:25

Sønderborg. Det er en varm sommeraften på stranden i Høruphav. Vist nok en onsdag. En gruppe unge mennesker er samlet for at holde en lille studenterfest. Der bliver drukket øl, der bliver grinet og der bliver pjattet. På et tidspunkt er der en, som foreslår, at festdeltagerne skal tage en dukkert.

Med ved festen er Lukas von Arenstorff. Han er for kort tid siden kommet hjem fra en drømmerejse i Japan og på Bali og skal nu spare sammen til endnu en tur ud i den store verden.

Turen skal gå til Australien og New Zealand, og Lukas kan næsten ikke vente med at komme afsted. Han er nemlig en meget eventyrlysten ung mand og lidt af en adrenalinjunkie, som han selv udtrykker der.

Lukas får ikke ret meget at drikke på stranden, og han overvejer faktisk at forlade festen. Han skal nemlig tidligt op næste morgen og tjene penge hos Post Nord. Penge til drømmerejsen.

Jeg er også heldig, fordi at jeg har venner og et fantastisk netværk, som hjalp mig og min familie, da vi allermest havde brug for det. Jeg var ikke kommet så langt uden dem.

Lukas von Arenstorff.

Snakken om at tage en dukkert fortsætter, men Lukas siger, at han ikke skal i vandet. Han skal hjem og sove, men så begår han sit livs største fejltagelse.

Ved at drukne

Han siger alligevel ja til dukkerten, løber ud på badebroen, og da han sætter af, er det sidste gang, hans krop fungerer.


Lukas von Artenstorff kæmper dagligt en kamp og har ikke opgivet at komme op at gå. Foto: - Jens Eilertsen

- Jeg troede, jeg kendte stranden, for jeg havde været der tit. Jeg kom nemlig tidligere sammen med en pige, der bor omkring fire huse fra det sted, vi festede, siger Lukas.

Men han kendte ikke stranden, og da han sprang på hovedet i det varme vand, ændredes hans liv fuldstændigt. Lukas slog hovedet mod bunden og brækkede nakken. Han var hele tiden ved fuld bevidsthed og fortæller i dag, at han lå under vandet uden at være i stand til at bevæge arme og ben. Han kunne kun bevæge hovedet.

Det lykkes at komme op til overfladen og få vejret - og råbe om hjælp. Kammeraterne får ham op på badebroen. Lukas kan stadig ikke bevæge sig, men er ved fuld bevidsthed. Han ved godt, at den er helt gal og bliver ved med at sige til vennerne, at de skal ringe til hans forældre. Gang på gang gentager han forældrenes telefonnummer.

Vennerne ringer - og de ringer også 112. Den hyggelige studenterfest er slut, og alle er samlet omkring Lukas, da en lægehelikopter lander. Han har fået noget, der stabiliserer ham, og ved 23.30-tiden flyves han til Skejby Sygehus.

Frisk og dygtig

Lukas var som barn en meget frisk dreng - og en meget dygtig dreng. Han gik på den tyske privatskole og havde et gennemsnit på 11,4. Han var en god kammerat og han syntes selv, at han var god til at kommunikere med alle.

- Jeg sørgede for at blive gode venner med lærerne - blandt andet derfor fik jeg fine karakterer, siger han med et grin - og tilføjer så, at han var rigtig god til fysik og engelsk.

I barndommen var han både udadvendt og interesseret i at lære, men han havde ikke et drømmejob i tankerne. Men han havde lyst til at lave noget for sig selv - at blive selvstændig.


En flot og veltrænet ung mand på rejse på egen hånd på Bali. Foto: - Privatfoto

Efter folkeskolen kom Lukas på Idrætsefterskolen Haarby for at tage 10. klasse, og selv om moder Monika siger, at han allerede fra børnehaven havde mange piger omkring sig, så var det på efterskolen, at det gik op for den veltrænede og smukke unge mand, at han faktisk var populær blandt pigerne. Det fik selvtilliden til at stige til 120 procent - jeg var et meget “beliebed” væsen, siger han.

Det var en livsglad og bekymringsfri ung mand, der nød tiden på efterskolen, hvor han blev endnu mere adrenalinjunike end tidligere. Intet skulle være uprøvet - han testede sine grænser. Hvis nogen sagde: Det skal vi prøve - sagde Lukas ja.

Krop kan gå itu

Det var først, da han under et ophold i Norge på snowboard kørte ind i et træ og brækkede lårbenet, at det gik op for ham, at der er noget, kroppen ikke kan holde til.

Mor fløj til Norge for at være sammen med sønnen på hospitalet, og hun måtte høre ham beklage sig over, at han nu gik glip af en måned på efterskolen.

Lukas kom på Alssundgymnasiet, og han fortsatte med at udfordre sig selv.

- Jeg har gået op ad en vulkan og stået på ski ned ad den, jeg har sprunget i vandet fra 15 meters højde, jeg har klatret i bjerge i Schweiz. Jeg var altid med til det hele.

Ved siden af gymnasiet arbejdede Lukas først i Netto som lukkeansvarlig, senere som tjener på Hotel Baltic og salgsassistent i Jim P. For at samle penge nok til at rejse, tog han efter gymnasiet et job hos Post Nord som pakkebud.

Var skiinstruktør

Da et passende beløb var sparet op, tog han med Snowminds til Japan, hvor han blev uddannet som skiinstruktør. Et drømmejob fulgte - Lukas var instruktør for alle de udenlandske skiløbere fra USA, Canada, Australien og Indonesien.

- Det var et drømmejob. Det var som ferie med løn, siger han - og afslører, at han dog foretrækker varme lande. Men når man arbejder som skiinstruktør, kan man leve med kulde, siger han.

Familien tog til Japan sammen for at være sammen med deres globetrotter-søn, og de rejste sammen rundt i to uger, før der igen var afsked. Lukas ville lige et smut til Bali og til varmen.

Da pengene var brugt, vidste Lukas stadig ikke rigtigt, hvad han skulle leve af i fremtiden, men han var klar over, hvilken status, han ønskede sig. Han ville have et liv, hvor han ikke behøvede kigge på prisen, når han købte noget.


Pigerne i Asien var vilde med Lukas - her bliver der taget en selfie. Foto: - Privatfoto

I maj 2020 vendte han tilbage til Danmark for igen at arbejde hos Post Nord. Lukas var nemlig slet ikke færdig med at rejse. Han ville gerne til New Zealand og Australien, men den tur blev aldrig til noget. Broderen blev student 25. juni, og dagen efter var der studenterfest i Høruphav hos en veninde.

Opereret om natten 

Om morgenen 27. juni vågnede Lukas på sygehuset i Skejby omgivet af forældre og venner. Han var blevet opereret klokken fire om natten og havde kun svag bevægelse i sine armen.

- Jeg tænkte, at det her skal jeg nok klare. Der går ikke lang tid, så er jeg ovre dette og hjemme igen. Det er slemt, men jeg klarer det.

Men så kom lægen og sagde, at nakken var brækket. Din C6 er knust, og den går neurologisk op i højden til C4. Vi kan ikke fortælle dig så meget, før hævelsen i nakken er væk om seks uger. Så ved vi, hvor store skaderne er, lød beskeden.

- Så forstod jeg godt situationen - det er ikke en lille skade. Denne gang er den ikke så god. Jeg lå bare der og tænkte: Hvad kan jeg gøre? Jeg forsøgte at holde humøret oppe - også for mine forældres og venners skyld. Jeg ville virke optimistisk og give dem indtrykket af, at det her skulle jeg nok klare.

- Man kan både rykke nerverne over eller få dem mast/kvæstet. Mine nerver er stadig forbundet dog mast betydeligt. Rent fagligt: komplet skade eller inkomplet skade. Min er en inkomplet beskadigelse, fortæller Lukas.

Langsom fremgang

Han lå på sygehuset med 15 slanger ind i kroppen og fik sondemad - kunne næsten ikke løfte hovedet og arme og ben var der slet ingen bevægelse i. Ikke de første fem uger. Men Lukas var stædig og forsøgte hele tiden noget - og pludselig kunne han mere. For eksempel at løfte en arm og bevæge et håndled.


Mange operationer og genoptræninger ligger bag - og foran - Lukas. Foto: - Privatfoto

Hey, det kunne jeg ikke i går, tænkte han, og så begyndte han at øve sig i at sidde op. Efter 20 sekunder var han ved at besvime, men dagen efter var det 40 sekunder og så var det flere minutter. Det kunne ikke gå hurtigt nok med fremskridtene, for Lukas har altid været sådan en, der er hurtig til at lære og som ikke har meget tålmodighed.

Men så stoppede fremskridtene. Pludselig kunne han slet ikke træne sig op til mere. Lukas blev ked af det og ærgerlig - og han blev også lidt bitter.

- Jeg var 21 år og kunne ikke blive bedre, og samtidig så jeg, at der var 60-årige, som fejlede det samme som mig, og som fik mere tilbage.

Efter sygehuset kom Lukas til Vestdask Center for Rygmarvsskade, hvor han lærte at drikke af et glas, gå på toilettet og andre dagligdags ting.

- Jeg var som en baby, der skulle lære alt igen.

Kan ikke svede

Flere operationer fulgte, og der blev blandt andet flyttet en sene fra benet op tilskulderen og armen. På den måde fik Lukas mere bevægelighed, og i dag er det sådan, at man kan sidde over for ham ved et højt bord og drikke kaffe uden at ane, at der er noget galt.

- Det er et nyt liv for mig. Jeg sidder i kørestol og er begrænset på mange måder. Men når du får en skade som min, betyder det mere, end at du skal sidde i en kørestol. Det påvirker også dit blodtryk, din vandladning - og jeg kan ikke svede. Der kan lige nu komme en og brække benet på mig, det kan jeg ikke mærke. Jeg skal dagligt tage 15 til 16 piller - det har jeg aldrig været vant til, jeg kan ikke lide at tage piller.

- Men alt i alt, så synes jeg, at jeg har været heldig.

- Heldig?

- Ja, heldig, for jeg bor i Danmark, hvor jeg har får hjælp. Vi har fået en elevator i huset, og jeg har hjælper på 24/7. Jeg er også heldig, fordi jeg stadig har et sprog (Lukas taler uden problemer, red.) og så er jeg heldig, fordi jeg har en god familie. Jeg er heldig, fordi jeg snart skal begynde i praktik på Danfoss, og jeg er heldig, fordi jeg snart skal have en bil.

- Jeg er også heldig, fordi at jeg har venner og et fantastisk netværk, som hjalp mig og min familie, da vi allermest havde brug for det. Jeg var ikke kommet så langt uden dem. Et ordsprog, som jeg tit forholder mig til, er: Giver man noget nu, så får man noget igen en anden gang.

- Det er i den grad noget jeg har kunnet mærke her.

- Og så holder jeg humøret oppe ved at tænke, at der nok på et eller andet tidspunkt kommer en operaton, der gør, at jeg kan rejse mig fra kørestolen og gå ved egen hjælp.