Ung pige fra Sønderjylland skal sige farvel til livet: 13.000 følger hendes dødskamp på nettet

Lægerne kan ikke gøre mere for den 21-årige Amalie Vilslev fra Haderslev. Hendes krop er begyndt at afstøde de nye lunger, hun fik for to år siden, og hun har ikke langt igen. Men hun har et budskab, hun vil nå at aflevere: Døden skal ikke være et tabu. 

Amalie Vilslev hjemme i Haderslev, da hun i 2020 fortalte om den lungetransplantation, hun havde været igennem. De lunger, der reddede hendes liv dengang, svigter hende allerede nu, og lægerne kan ikke redde hende. Foto:
Amalie Vilslev hjemme i Haderslev, da hun i 2020 fortalte om den lungetransplantation, hun havde været igennem. De lunger, der reddede hendes liv dengang, svigter hende allerede nu, og lægerne kan ikke redde hende. Foto: Charlotte Eilsø

Charlotte Eilsø

JydskeVestkysten

torsdag d. 11. august 2022, kl. 23:25

Haderslev. Jeg nåede 2 år og 3 måneder, hvor livet blev indtaget på fulde vis, og hver dag blev nydt, som jeg aldrig har nydt det før”.

Amalie har fået fred

Sådan skrev den 21-årige Amalie Vilslev fra Haderslev på sin Instagram for bare et par måneder siden. Hun fik for to år siden nye lunger på grund af en kronisk sygdom, og dengang fortalte hun avisens journalist i et interview, at hun godt vidste, at hun levede på lånt tid. At man som lungetransplanteret lever mellem fem og syv år, men at hun samtidig håbede på et mirakel og kunne leve meget længere.

Det kan hun desværre ikke. I foråret begyndte hendes lungefunktion at svigte. Den er nu nede på bare 17 procent, og Amalie er erklæret terminal og flyttet på hospice.

Det viste sig, at den ikke havde hjulpet. Overhovedet ikke. Så nu er jeg på hospice med den grund, at jeg er her for at dø. Endestationen, som nogle siger”. 

Amalie Vilslev.

På Instagram har hun holdt sine 13.300 følgere opdateret og ikke lagt skjul på sine følelser omkring det faktum, at hun skal dø ung. Hun har lagt små historier og billeder ud af hende selv og veninderne, der lever livet, mens det er der. Men der er også de barske opslag, som det Amalie lagde ud den 1. august:

“Jeg blev erklæret terminal og sendt på hospice i håb om, at jeg kunne få den rette hjælp til pleje og vedligeholdelse af min krop, mens vi ventede på svar vedrørende, om plasmaferesen havde stabiliseret min lungefunktion, så jeg kunne udskrives til et andet sted. Det viste sig, at den ikke havde hjulpet. Overhovedet ikke. Så nu er jeg på hospice med den grund, at jeg er her for at dø. Endestationen, som nogle siger”.

Jeg skal dø

“Jeg blev erklæret terminal og sendt på hospice i håb om, at jeg kunne få den rette hjælp til pleje og vedligeholdelse af min krop, mens vi ventede på svar vedrørende, om plasmaferesen havde stabiliseret min lungefunktion, så jeg kunne udskrives til et andet sted. Det viste sig, at den ikke havde hjulpet. Overhovedet ikke. Så nu er jeg på hospice med den grund, at jeg er her for at dø. Endestationen, som nogle siger”.


Anne-Dorte Vilslev er flyttet ind hos sin datter Amalie på hospice. - Privatfoto

Jeg havde en aftale med Amalie om at interviewe hende igen i denne uge, da hun gerne vil give folk et indblik i den proces, hun og hendes familie er i gang med. Om døden. Men Amalie har hurtigt fået det værre, og det er ikke muligt lige nu, hvor familien tager en time ad gangen.

- Du må meget gerne skrive det, du kan. Det er vigtigt for Amalie, at døden ikke er et tabu, og hun vil gerne have, at folk ved, hvordan situationen er, siger Amalies mor Anne-Dorte Vilslev, der er flyttet ind på hospice hos sin datter.

- Vi kommer til at blive de efterladte til Amalie. Amalie ønsker for alt i verden, at vi får levet vores liv til fulde. Intet må gå til spilde. Og det vil vi gøre, og det gør vi også allerede. Vi vil ikke gå som skygger af os selv, og vi håber med denne snak og opråb, at folk ikke vil undgå dødsemnet men at snakke frit og åbent om det”.

I samme opslag fortæller Amalie, at hun får morfin en gang i timen og sparer på energien, så hun har kræfter til at være sammen med sine venner. Hun beskriver også, hvordan hun får angstanfald, når luften svigter, og så skriver hun om fremtiden.

Snart er det slut

“Lægen og jeg snakkede om fremtiden. Min estimerede levetid blandt andet. Lægen vil skyde på, at jeg har uger/måneder tilbage. Mere præcist kan det ikke siges, da det er så uvist. Dog er det ikke uvist, at jeg ikke har lang tid tilbage, sådan som min lungefunktion falder. Super barskt og helt igennem ubegribeligt, at jeg har sådan en dødsdom hængende over hovedet”.