Mistænkeligt dødsfald bliver efterforsket som drab

En anholdt mand bliver fsøndag remstillet i grundlovsforhør, efter en person lørdag blev dræbt i Padborg.

Et mistænkeligt dødsfald i Padborg lørdag eftermiddag efterforskes nu som drab. Foto:
Et mistænkeligt dødsfald i Padborg lørdag eftermiddag efterforskes nu som drab. Foto: Presse-fotos.dk

Padborg. Store dele af boligkvarteret Toften i Padborg var lørdag afspærret af politiet, da man klokken 13.42 fik en melding om et mistænkeligt dødsfald på stedet.

Sune Loklindt, vagtchef ved Syd– og Sønderjyllands Politi, fortæller nu, at man efterforsker sagen som et drab.

I den forbindelse vil en mand blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg søndag . Politiet vil endnu ikke bekræfte, hvad han konkret er sigtet for, men oplyser, at anklageren vil begære lukkede døre.

Lørdag var politiet til stede med både teknikere og hundepatruljer i Padborg, hvor man sikrede beviser indtil langt ud på aftenen.

De pårørende til afdøde er underrettet.

15 maj 2022, 10:36
Kristoffer Olesen
JydskeVestkysten