Stigende priser presser egnens efterskoler: Enkelte må sætte prisen op

Prisstigninger på varme og elektricitet betyder, at der tænkes kreativt rundt om på egnens efterskoler. Nogle slukker for lyset, andre skifter sensorer, og atter andre er så pressede, at de varsler prisstigninger på et efterskoleophold.

Forstander på Højer Efterskole, Mads Hegaard Hansen, forventer, at efterskolen i år får fordoblet udgiften til varme og strøm. Årets budget er allerede brugt, og resten er ren tilsætning, fortæller han. Arkivfoto:
Forstander på Højer Efterskole, Mads Hegaard Hansen, forventer, at efterskolen i år får fordoblet udgiften til varme og strøm. Årets budget er allerede brugt, og resten er ren tilsætning, fortæller han. Arkivfoto: Cecilie Spottog Petersen, JydskeVestkysten

Martin Franciere

JydskeVestkysten

torsdag d. 22. september 2022, kl. 12:28

RESÜMEE

Die hohen Energiepreise belasten die Haushalte der Nachschulen in der Region. Überall versucht man mit verschiedenen Mitteln zu verhindern, dass die Ausgaben für Strom und Heizung den einzelnen Schulen den Garaus machen. In einer Schule hat man unter anderem die Bewegungssensoren justiert, so dass das Licht jeweils nur für zwei statt bisher zehn Minuten angeht. Eine andere Schule rechnet damit, den Preis für einen Aufenthalt dort anzuheben. Manche nutzen auch schon jetzt alternative Energiequellen. Eine heizt mit Stroh, eine andere nutzt Solarzellen, die ein Drittel des Strombedarfs produzieren.

Tønder. De høje energipriser presser egnens syv efterskoler på økonomien. Og rundt omkring gøres der forskellige tiltag for at forhindre, at prisen på elektricitet og varme tager livet af den enkelte efterskole. Det viser en rundringning til egnens efterskoler.

På Højer Efterskole er hele energibudgettet for 2022 brugt, fortæller forstander Mads Hegaard Hansen.

- Vi har sat 500.000 kroner af til varme og 250.000 kroner til el for hele året. Budgettet er brugt, og resten af året er ren tilsætning. Jeg regner med, at vi kommer til at bruge det dobbelte i indeværende år, siger Mads Hegaard Hansen og tilføjer, at man gør, hvad man kan for at holde udgifterne i ro. Men det er en ulige kamp.

Hæver prisen

Blandt andet er sensorernes timere, der styrer lyset på skolens gange, ændret, så det kun lyser et par minutter ad gangen i stedet for ti. Desuden har man sløjfet sensorerne i klasseværelserne, så lyset skal slukkes og tændes manuelt.

- Nu har vi givet hinanden håndslag på, at vi slukker lyset. Det var nogle gamle sensorer, og det gav ikke mening, da eleverne nogen gange skulle fægte med armene for at tænde lyset, fortæller forstanderen og tilføjer, at foruden de øgede energiudgifter er også maden blevet 15-20 procent dyrere. De stigende priser bevirker, at prisen bliver reguleret fra næste skoleår.

- Fra skoleåret 2023-24 hæver vi prisen med 200 kroner ugentligt per elev.

Skolen har en kassebeholdning, og den må den tære på indtil videre. Og så er skolens pedel for tiden ved at udskifte lysrørsarmaturerne i de fire klasseværelser til led-lamper.

- I hver klasse er der otte-ni armaturer med hver to lysstofrør. I stedet for opsættes seks led-paneler, som faktisk giver mere lys end lysstofrørene. Vi har regnet ud, at investeringen med de nuværende el-priser er tjent hjem til jul. Det handler om at spare alle de steder, vi kan, siger forstanderen på Højer Efterskole, der dette skoleår har 100 elever.

Højer Efterskole bliver snart tilsluttet fjernvarmenettet i Højer. Det, håber Mads Heegaard Hansen, kan holde varmeudgifterne i ro fremadrettet. 

Tredoblet i Løgumkloster

På Løgumkloster Efterskole kan man i den grad mærke prisernes himmelflugt. Her er skolens el-regning næsten tredoblet i forhold til sidste år, fortæller forstander Jørn Nørgaard.

-  Vores elregning lød på 18.000 i august sidste år. I august i år var den på 49.000, fortæller Jørn Nørgaard.

- Umiddelbart er vores vurdering, at vi har plukket alle de lavthængende frugter. At skifte ud til led-pærer og sætte sensorer op - alt det har vi gjort, inden dette her ramte. Så det vi gør lige nu, er pædagogisk - altså at involvere eleverne i, at det er i deres interesse at spare på strømmen, siger Jørn Nørgaard.

Stor mundfuld

En forskel på 30.000 kroner om måneden alene i el er en stor mundfuld for skolen. Så hvor skal pengene komme fra?

- Enten kan vi ikke opretholde det tilbud, som vi gør, eller også skal vi sende regningen videre til forældrene, som også er presset på deres økonomi, siger Jørn Nørgaard.

- Lige nu ser vi tiden an. Vi har en kassebeholdning, som gør, at det ikke er det, der lukker os nu. Så lige nu æder vi bare regningen, og ser tiden an, og håber på, at det her er noget, der lægger sig, fortæller Jørn Nørgaard, som i forbindelse med opvarmningsdelen endnu ikke har set det nederste af isbjerget.

- Vi er på fjernvarme, så varmeregningen er endnu ikke eksploderet. Men man varsler også her en stigning på op mod 60 procent i det nye år, så der er også nogle voldsomme stigninger på vej, fortæller Jørn Nørgaard.

Sportsefterskolen Sine med 286 elever i Løgumkloster bøvler også med de høje priser på el, varme og mad. Prisen næste skoleår hæves med 130 kroner per elev om ugen. Og så håber forstander Morten Basse Pedersen, at skolens gode økonomi og eleverne kan sikre, at man klarer sig gennem det oprørte farvand.

- Alt er i spil, og hvis det skal lykkes for os, skal eleverne også i spil. Vi kan simpelthen ikke klare det, uden at de er med, siger Sine-forstanderen.

Fyrer med halm

Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen, fortæller til TV2, at de stigende udgifter generelt er en stor udfordring for landets efterskoler.

- Vores efterskoler står lige nu med nogle kæmpestore udfordringer. Energipriserne har jo taget en himmelflugt. Og hver eneste dag sprænger skolerne de budgetter, de har lagt for 2022, siger han.

En af de efterskoler på egnen, der har færrest udfordringer, er Agerskov Ungdomsskole. Her sikrer skolens halmfyr, at varmeudgifterne er helt i bund.

- Vi bruger halm for 50.000 til 75.000 kroner om året. Det er jeg meget glad for, der er vi heldigt stillet, siger forstanderen Lars Kristensen, der på skolens matrikel har en svømmehal. Her stammer varmen også fra halm, mens pumperne kører på el. Så selv om varmeprisen holdes i ave, så er skolens el-udgifter tæt på fordoblet fra 50.000 kroner til 90.000-100.000 kroner om måneden - dog uden at det sætter grå hår i hovedet på Lars Kristensen.

Solceller på taget

På Rejsby Europæiske Efterskole med 150 elever fra flere dele af verden, har man endnu ikke mærket energistigningerne direkte, fortæller forstander Karsten Friis.

- Indtil nu har vi faktisk ikke været ramt af det. I Rejsby har vi vores eget kraftvarmeværk, og det har netop varslet, at vi nok får en 20 procents stigning. I foråret har vi installeret varmestyring, som skulle give en besparelse på op til netop 20 procent, fortæller Karsten Friis, som endnu ikke har overblik over udgiften til el.

- Vi bruger væsentligt flere penge lige nu, end vi har gjort. Men vi har lige fået sat solceller op, som til næste år skulle dække en tredjedel af vores forbrug, håber Karsten Friis.