Flagdag i Frøslevlejren

Frøslev. Mandag 5. september i Frøslevlejren markerer Aabenraa Kommune for niende gang Flagdagen for Danmarks udsendte og veteraner. Markeringen begynder klokken 08.00.

På mandag bliver flaget hejst i Frøslevlejren. Arkivfoto:
På mandag bliver flaget hejst i Frøslevlejren. Arkivfoto: Lars Salomonsen

ep


søndag d. 4. september 2022 kl. 12:58

Arrangementet begynder med flaghejsning og efterfølgende tale ved borgmester Jan Riber Jakobsen, inden der vil være kransenedlæggelse og ét minuts stilhed.

Herefter er der, cirka klokken 08.15, fælles morgenmad i Frøslevlejren, hvor Jan Riber Jakobsen vil holde et kort oplæg om Aabenraa Kommunes arbejde med veteraner, inden Aabenraa Kommunes veterankoordinator, Jørn Wedege Hansen, vil fortælle om kommunens veteranstrategi.

Arrangementet foregår i Frøslevlejren, Lejrvejen 105, 6330 Padborg.