Tyskerne vælter over grænsen for at bosætte sig i Sønderjylland

Ejendomsmægter i Padborg beretter, at cirka halvdelen af boligkøberne er tyskere. Nogle har købt huse, som de kun har set på video.

Tyskernes motiver for at flytte til Danmark er vidt forskellige men handler også om lavere priser på fast ejendom. Foto:
Tyskernes motiver for at flytte til Danmark er vidt forskellige men handler også om lavere priser på fast ejendom. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Padborg. På Region Sønderjylland-Schleswigs kontor i Padborg har telefonerne kun sjældent stået stille i de seneste måneder. Under coronaepidemien har der været et regulært boom i forbindelse med tysk indvandring til Danmark. Det fortæller kontorets leder, Peter Hansen.

- Vi oplever en utrolig interesse. Mange vil vide, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med sygesikring, skat og køb af fast ejendom, siger Peter Hansen.

Men hvorfor beslutter sig så mange tyskere at flytte til Danmark lige nu under coronaepidemien? Ifølge Peter Hansen er der flere grunde.

Mange motiver

- Det handler om forskellige persongrupper. For det første er der mennesker, der i forvejen bor i regionen, og nu vil over på den anden side af grænsen, fordi husene er billigere. Så er der andre, der altid har haft en forbindelse til Danmark, fordi de måske regelmæssigt har holdt ferie i landet og under epidemien har haft bedre tid til at lade en livsdrøm gå i opfyldelse, mener han.

Også de strengere coronaregler i Tyskland har motiveret mange til at udvandre.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende og koncentrerede mig meget om at gøre opmærksom på alle fejl og mangler, så kunderne ikke efterfølgende havde følelsen af at have købt katten i sækken.

 Lena Schmüser, Nybolig i Padborg 

- Men vi hører også hyppigt, at folk kommer til Danmark, fordi der ikke er nogen skolepligt, og forældrene kan undervise børnene derhjemme, forklarer regionskontorets leder.

Ejendomsmægler Lena Schmüser fra Nybolig i Padborg bekræfter, at det vælter ind med tyske kunder. Hun fortæller til Jysk Fynske Medier, at de tyske boligkøberes antal er steget drastisk i de senere år.

Mens tyskere udgjorde cirka 11 procent i 2015, steg andelen allerede det efterfølgende år til 25 procent. Sidste år blev 50 procent af alle ejendomme solgt til tyskere.

Under nedlukningen oplevede Lena Schmüser endda, at tyske kunder indgik købsaftaler om ejendomme, som de kun havde set på video.

Det fortsætter

- Det var forrykt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende og koncentrerede mig meget om at gøre opmærksom på alle fejl og mangler, så kunderne ikke efterfølgende havde følelsen af at have købt katten i sækken, beretter Lena Schmüser til mediehuset.

Hun regner også fremover med at sælge mindst ligeså mange huse til tyskere og andre udenlandske, europæiske kunder som til danskere, og at tyskere også fortsat vil udgøre omkring halvdelen.

3 nov 2021, 11:22
Dominik Dose
Nordschleswiger