Henrik og Rasmus er livsnydere med smag for øl: Nu har de etableret eget bryggeri

Henrik Hansen og Rasmus Frisk har installeret et bryggeri i Bjerndrup. I den ombyggede gildesal er det målet at brygge øl til den gode smag. Bare bedre. 

Rasmus Frisk (til venstre) og Henrik Hansen i den ombyggede gildesal, der nu huser Aabenraa’s eneste kommercielle bryggeri. Foto:
Rasmus Frisk (til venstre) og Henrik Hansen i den ombyggede gildesal, der nu huser Aabenraa’s eneste kommercielle bryggeri. Foto: Jan Sternkopf

Jan Sternkopf

JydskeVestkysten

søndag d. 6. november 2022 kl. 17:33

Bjerndrup: Det er nu, de mange timers nørderi med ølbryggeri for alvor skal stå deres prøve. Efter et helt års forberedelser ser Rasmus Frisk og Henrik Hansen fra det nystartede mikrobryggeri Frisk Bryg frem til den kommende Aabenraa Ølfestival i Arena Aabenraa den 12. november.

Hér præsenterer de to et par nyheder fra bryggeriet, der har til huse på Kådnervej i Bjerndrup - i en tidligere gildesal hjemme hus Rasmus Frisk.

De to lærte hinanden at kende, fordi deres børn gik i samme børnehave.

- Så mødes man til fælles arbejdsdage og får snakket sammen. Vi har mad som fælles interesse. God mad og den gode smag - og så har det hen ad vejen udviklet sig til et venskab, fortæller Henrik Hansen.

Han er 35 år og konsulent ved Aabenraa Kommune. Derudover arrangerer han bl. a. whisky-smagninger med spisning, hvor maden er afstemt efter de whiskyer, der serveres.

Rasmus Frisk, 36 år og uddannet maskinmester, havde i første omgang planer om at lave vin. Troede han da.

- Jeg havde endda fået stillet et stykke jord til rådighed, hvor jeg kunne anlægge en vinmark, forklarer Rasmus Hansen. Han fandt dog ud af, at vinproduktion er en temmelig kompleks affære. Og selv om han som regel sætter sig grundigt ind i sagerne, måtte han give fortabt. Det viste sig nemlig, at det stort set var umuligt at få fat i den vel vigtigste ingrediens: en god drue, der egnede sig til formålet.

- Og så måtte jeg erkende, at det var så meget lettere at få fat i bygmalt, der bruges til ølbrygning, fortæller han med et smil.

De første forsøg foregik blandt andet med en gryde derhjemme på komfuret. Derfra blev det mere og mere avanceret.

Smagspanelet var deres respektive familier og venner - og uanset, hvad Rasmus Frisk og Henrik Hansen satte på bordet, vendte de tommelen opad, husker Rasmus Frisk.

Jeg præsenterede idéen for Henrik, og håbede egentlig, at han ville snakke mig fra det igen. Men i stedet for at skyde idéen ned, spurgte han mere og mere ind til den.

Rasmus Frisk, øl-brygger.

Det var først, da en bekendt, som er uddannet brygger på Carlsberg, gjorde det samme og sagde god for produktet, at de turde tro på at de havde fat i noget, der kunne bygges videre på.

Lave pølse ud af skindet

- Det blev vi da lidt stolte over. Og så tænkte vi, at hvis det ikke kun skal være en hobby, så kunne vi ligeså godt lave en pølse ud af det skind.

Og en dag fik han så denne “sindssyge idé”: Hvorfor ikke etablere sit eget bryggeri?

- Jeg præsenterede idéen for Henrik, og håbede egentlig, at han ville snakke mig fra det igen. Men i stedet for at skyde idéen ned, spurgte han mere og mere ind til den - og i virkeligheden var han således med til at “puste til ilden”, så at sige.

En alvorlig snak med baglandet, det vil sige familien og især ægtefællerne, måtte der dog til for at rydde de værste betænkeligheder af vejen.

Lang proces

- Det skulle i hvert fald ikke ende med en skilsmisse, så derfor var det vigtigt at få vores ægtefæller med på idéen.

Og så har makkerparret brugt et helt år på at udvikle virksomheden, bl. a. med tilskud fra LAG-midler. Det tager tid at få alle tilladelser i hus samt finde det rette udstyr til at få en produktion op at køre. Hér har Business Aabenraa ydet konstruktiv hjælp og uvurderlig sparring, påpeger de to.


Mæskeskeen er hjemmelavet - af et træ, der væltede under orkanen Bodil. Foto: - Jan Sternkopf

Dog er det én ting at starte et bryggeri, en anden at etablere egen virksomhed, måtte de sande.

Hjælp i netværket

- I den fase fandt vi også ud af værdien af et netværk - vennekredsen og de mange “hangarounds”, der var villige til at yde en indsats uden at få andet end tak og en øl. Vi lærte virkelig at turde række ud og bede om hjælp, så vi kunne komme videre, fortæller Henrik Hansen.

Vel er der da lavet fejl undervejs. Men de har heldigvis begge taget ved lære.

- Vi er livsnydere begge to. Vi sætter pris på en god oplevelse. Så når vi drikker øl, så er det for at få en oplevelse. Selvom vi da også sætter pris på en simpel håndbajer, især når vi for eksempel afslutter en hektisk arbejdsdag på 15 timer i bryghuset.

De har fundet ud af, at de supplerer hinanden ganske fint.

- Vi er egentlig vidt forskellige som person. Men vi vil det samme. Det kan godt være, at bølgerne til tider går lidt højt - og vi kan have hver især have vores meninger, men det ender altid med at vi snakker os til rette, lyder det fra Henrik Hansen.

Ingen hastværk

Der er mange ting at holde styr på, når der er gang i brygningen.

- Men man skal ikke skynde sig, når man brygger øl. Øl tager tid. Skynder man sig, laver man bare fejl. Så vi gider ikke skynde os, siger Rasmus Frisk.

Endnu foregår produktionen i forholdsvis lille målestok erkender de. Det vil sige omkring 200 liter pr. bryg med to faste øl-typer i sortimentet. Gæringstankenes nuværende størrelse sætter deres naturlige begrænsning.

En anden faktor er tid.

- Vi har begge fuldtidsarbejde, så vi skal også selv kunne følge med, lyder det fra Henrik Hansen.

- Vi er jo i bund og grund to bonderøve fra Bjerndrup, der har lært sig selv at brygge øl. Det er ikke noget, vi tjener på. Det skal vi heller ikke - det er fint, hvis det bare kan løbe rundt, tilføjer Rasmus Frisk.

Smagen af Aabenraa

Til gengæld kan de glæde sig over, at Frisk Bryg er det eneste kommercielle bryggeri i Aabenraa Kommune.

Der er cirka 240 bryggerier i Danmark - men ikke ét i Aabenraa. Det er der så nu. Igen, påpeger de to iværksættere ikke uden en vis stolthed med henvisning til at det sidste, Apenrader Actienbrauerei, lukkede i 1935.

Det er da også lokalområdet, der er deres målgruppe.

- Vi vil levere øl, der i smag og stil passer til Aabenraa. For det er ikke det samme segment, som hvis man var på Østerbro, for eksempel. Så vores øl skal være noget, som man kender hér på egnen. Bare bedre, forklarer brygmester Rasmus Frisk.

Frisk Bryg deltager i Aabenraa Ølfestival bl. a. med Langsaxen (Indian Pale Lager) og en Imperial Stout. Desuden får publikum mulighed for at smage Guldhorn.

- Hvert år laver vi en øl, som vi gør lidt mere ud af. Den tager udgangspunkt i den lokale sønderjyske historie, fortæller Rasmus Frisk. “Guldhorn”-øllen henviser således til fundet af de to guldhorn ved Gallehus.

Med hjælp fra en historiker, der er tilknyttet Museum Sønderjylland, bliver øl-etiketten forsynet med en QR-kode. Når man scanner den, fortælles historien om det pågældende sted.

Det er samtidig tanken, at øllene i serien frigives de steder, hvor historien er blevet til.

- Så man er nødt til at holde øje med os for at få nogle af vores øl.

Frisk Brygs øl indeholder faktisk også humle, som er samlet på egnen omkring Bjerndrup og Søgård.

- I det hele taget tænker vi bæredygtighed ind i hele processen, bl. a. ved at vi så vidt muligt gør brug af lokale råvarer, forklarer Rasmus Frisk, der har benyttet septembers gode efterårsvejr til at få høsten af humle i hus.