Redaktion
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-101
Mail: jm@fla.de
Mit arbejde:
Som chefredaktør og adm. direktør handler det kort sagt om at have ambitionen om at ville lykkes gennem andre.
Dagligt at producere journalistik og forretning på en måde, så det bliver læse- og seværdigt, er teamwork.
I en trængt branche handler det om forandring og udvikling for at fastholde vore fremtidsmuligheder.
Nogle foretrækker papiravisen, andre er kun på online.
Selv som lille mediehus skal vi kunne være til stede flere steder i tekst, lyd og levende billeder. Jeg nyder at holde foredrag og bruges jævnligt som kommentator i danske medier, når det gælder om at forklare tyske samfundsforhold og også de mere specifikke mindretals- og grænselandspolitiske forhold.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-103
Mail: jc@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er ansvarlig for personale og planlægning i redaktionen. Jeg fungerer som redaktionens bindeled til bladhusets øvrige afdelinger og sørger for - sammen med redaktionssekretærerne - at holde styr på de kommende dages aviser. En stor del af tiden går med planlægning af ferie og afspadsering i en afdeling, der er bemandet året rundt alle ugens syv dage. Derudover er jeg overordnet ansvarlig for IT-systemet på Flensborg Avis. Og så er det også mig, der står for avisens daglige debatside.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-125
Mail: nok@fla.de
Mit arbejde:
I et mediehus skal vi hver dag lytte os frem til, hvad der er døgnets dagsorden. Som nyhedschef er det min opgave at gå foran i teamet for udvælgelse af historier. Det er i journalistik som i økonomi: Der skal komme maksimalt ud af begrænsede ressourcer. Flensborg Avis råder over medarbejdere, der er i stand til at arbejde på alle platforme - papir, online, tv, radio, foto, grafik og layout. Det bedste resultat opnås, når alle fagpersoner bidrager til en formidling, der tager medieforbrugeren ved hånden. Det er min maksime, at det sker hver dag. Mit personlige afsæt for at løse opgaven er en uudtømmelig interesse for mennesker og natur. Og så er det jo heldigt, at alting er natur. I hvert fald det, vi kender til. Jeg er slesviger. Født i Jels, hvor jeg også er vokset op og har siden boet flere steder i Sønderjylland. Flensborg har næsten uafbrudt været mit udgangspunkt siden 1988.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-160
Mail: ke@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er projektchef på Flensborg Avis og står de næste par år i spidsen for en helt særlig opgave med at skaffe flere abonnenter til mediehusets udgivelser. A.P. Møller Fonden har doneret 6,7 mio. kr. til projektet, der har børnefamilier og nytilkomne i mindretallet i fokus. 1989 blev jeg uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, og jeg var ansat på Morgenavisen Jyllands-Posten i 26 år i forskellige stillinger lige fra erhvervsjournalist til forbrugerredaktør, fra nyhedsredaktør til magasinchef. Jeg er bidt af mediebranchen, som for mig er lig med udsyn, indsigt, energi og evig forandring sammen med kollegaer. Det passer til mit temperament. Jeg er født i landsbyen Kværs ved Aabenraa og er opvokset tosproget med dansk og tysk. Jeg var chef for DR Syd fra 2016-2019, og sommer 2019 havde jeg den store fornøjelse at være Dansk Generalkonsulat Flensborgs pressekoordinator på H.M. Dronningens omfattende, officielle besøg i Slesvig-Holsten. Jeg har døtre på 16 og 19 år i gymnasiet og to livlige hunde. Jeg har for endel år siden skrevet et par bøger, og nu uddanner jeg mig sideløbende til NLP-terapeut i Aarhus og hopper ellers gerne i Flensborg Fjord året rundt.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-104
Mail: os@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er redaktionssekretær og disponerer den daglige avis - altså beslutter, hvilke artikler der skal på hvilke sider. Sammen med en grafiker layouter jeg de fleste sider i 1. sektion af avisen - plus bagside og specialsider. I de første ni sider af avisen er det hovedsageligt artikler fra vores egne journalister, vi arbejder med. Til Danmark-, Tyskland- samt specialsider kan vi fra Tyskland få artikler fra nyhedsbureauet dpa, og fra Danmark er det nyhedsbureauet Ritzau og mediehuset Berlingske, der leverer artikler. Desuden får vi billeder fra billedbureauet Scanpix.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-100
Mail: ep@fla.de
Mit arbejde:
”Det er ikke de fejl, man finder, der tæller – det gør de fejl, man ikke finder”, sagde en venlig kollega engang. Jeg er en af dem, der forsøger at minimere antallet af fejl. Derudover er jeg kronikredaktør. Jeg retter de af venlige personer indsendte artikler til og sætter dem op sammen med redaktionsteknikeren. Sydslesvig-kalenderen er også mit domæne.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-112
Mail: mr@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er født i Flensborg i 1977, og det er er også den by, jeg arbejder i som journalist den dag i dag. Sammen med mine kolleger skriver jeg om det, der rører sig i byen. Jeg brænder mest for historier om mennesker, foruden sociale emner, reportager og interviews. Jeg har været i forskellige afdelinger på Flensborg Avis siden 2007, senest indenfor sporten (2014-2018).
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-111
Mail: jwitt@fla.de
Mit arbejde:
Det konstruktive, nære og skæve elsker jeg, derfor fokuserer jeg på, at borgerne i Flensborg får løsninger påpeget og ikke kun problemer.
Godt nok er jeg født og opvokset i Nordsjælland, men jeg er blevet draget af Grænseregionen og lokaljournalistik, hvorfor jeg nu skriver om og arbejder for oplysning i Flensborg.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-115
Mail: fm@fla.de
Meine Arbeit:
Ich schreibe Artikel aus Flensburg und Umgebung, seien es Porträts, Reportagen oder Nachrichten aus der Kommunalpolitik. Menschen und ihre Perspektiven kennenzulernen, ist für mich die spannendste Herausforderung am Job als Journalistin.
Geboren und aufgewachsen bin ich in Hannover. Nach Zwischenstationen in Litauen und Wolfsburg hat es mich 2021 in den hohen Norden verschlagen.
.
Kontakt mig:
Mail: ls@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er pressefotograf og forsøger altid at fortælle en historie i mine billeder eller give en ny og anderledes indgangsvinkel til en artikel. Jeg har været tilknyttet avisen siden 1999 og jagter stadig "det gode billede" på alle opgaver. Det er altid spændende at få lov til at opleve og dokumentere livet i grænselandet. "Det gode billede" kan være et supplement til en artikel, en historie i sig selv, en stemning, rå dokumentation eller pirre læserens nysgerrighed. Jeg forsøger hver dag at se begivenheder og mennesker fra en ny vinkel eller på en ny måde.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-404
Mail: eb@fla.de
Mit arbejde:
Jeg har påtaget mig opgaven at servere journalisternes historier på en måde, så de bliver så indbydende og forståelige som muligt; om det er med et læsevenligt layout, en sigende illustration eller grafiske elementer, der ofte kan give en bedre og hurtigere forståelse for sammenhæng end ord kan. Jeg prøver at designe mine nyhedsgrafikker således, at de fremhæver det relevante. Og så arbejder jeg løbende på at udvikle designet af avisen og dens digitale platforme.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-143
Mail: ko@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er uddannet multimediedesigner med bachelor i Design & Business. Dermed har jeg en god forståelse for visuel kommunikation på tværs af medieplatformene, såvel på print som screen design. Mit daglige arbejde omfatter at layoute artikler til printudgaven af Flensborg Avis. Ud over avisens redaktionelle layout designer jeg også infografikker, som skal støtte historierne i form af faktabokse, statistikker, kort, grafisk formsprog og meget mere.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-116
Mail: hcd@fla.de
Mit arbejde:
Jeg styrer kulturredaktionen og lægger vægt på at komme ud i alle hjørner af området mellem Kongeåen og Ejderen. Med over 20 års erfaring inden for kulturområdet bilder jeg mig ind at have et allround-kendskab til alle genrer inden for både dansk og tysk kultur og især grænselandets mangfoldige kulturliv. Jeg er mest på hjemmebane inden for teater, kunst, historisk litteratur om grænselandet, rock, jazz og folk-musik og har mine eksperter tilknyttet, når det gælder klassisk musik, ballet og opera.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-401
Mail: ina@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er et legebarn, fjollet og en smule skør. Det er heldigvis alt sammen noget, jeg får lov til at bruge, når jeg skriver nyheder til unge. På Zejt-ung handler det nemlig om at tænke skævt og være lidt fjollet, mens man formidler nyheder til børn. Jeg har et hav af junior-reportere, som alle hjælper mig med at tænke de skøre tanker og gøre indholdet ungdommeligt. Mit mål er at få de unge vænnet til, at de skal åbne avisen, hvis de vil i dybden med en nyhed og forstå den.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-114
Mail: cenia@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er født i Midtjylland og efter 11 år i England besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg flyttede derfor til Flensborg, hvor jeg har arbejdet for Flensborg Avis siden 2018. Jeg er del af Sydslesvig-redaktionen og tager mig af det, der rører sig fra Egernførde til Slesvig samt Husum. Det er alt fra personlige historier, bløde reportager til hårde nyhedshistorier. Jeg brænder mest for historier om mennesker, foruden sociale emner, reportager og interviews.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-129
Mail: vm@fla.de
Mit arbejde:
I hvilket omfang bliver borgere påvirket af beslutninger på det lokale rådhus? Hvorledes fungerer det daglige samspil mellem kommuner, amt og delstat? Går naturbeskyttelse og energipolitik den samme vej? Og hvordan kan livet på landet få en levende fremtid på trods af, at unge og veluddannede flytter bort? Det er min opgave at finde svar på disse og andre spørgsmål, der afspejler hverdagen i regionen – at informere læseren om reelle og kommende udfordringer. Klart og usminket.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-131
Mail: cs@fla.de
Mit arbejde:
Jeg skriver om, hvad der rører sig i det danske og frisiske mindretal, og jeg følger organisationerne tæt. Jeg beskæftiger mig gerne med, hvordan politiske beslutninger påvirker Sydslesvig, og jeg holder øje med mindretalspolitiske emner. Jeg synes, at grænser er fascinerende, og jeg kan godt lide at dykke ned i, hvordan den dansk-tyske grænse påvirker befolkningen i grænselandet. Generelt er jeg meget interesseret i de steder i samfundet, hvor forskellige kulturer, sprog og identiteter mødes.
Jeg er opvokset i Sønderjylland, uddannet i Roskilde, og siden 2020 har jeg haft fornøjelsen af at bo i Flensborg. Har du et tip til en historie, så kontakt mig gerne på mail eller telefon.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-143
Mail: mpe@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er del af Sydslesvig-redaktion og tager mig af det, der rører sig ved Vestkysten. Det kan være alt fra historier om spændende mennesker, bløde reportager eller hårde nyhedshistorier. Desuden er jeg redaktionssekretær. Her er det min opgave at have overblik over alle de historier, vi producerer i løbet af en dag. Jeg voksede op i Sydslesvig og har været en del af det danske mindretal hele mit liv. Jeg blev uddannet som journalist på Syddansk Universitet i Odense, hvor jeg blev færdig i 2014.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-128
Mail: tbl@fla.de
Mit arbejde:
Siden september 2012 arbejder jeg på sportredaktionen. Jeg er ansvarlig for håndbold- og fodboldstatistikkerne, forbereder tabeller og sætter resultaterne ind i systemet. Et andet arbejdsområde er vores online-portal FL-Arena. Her skriver jeg blandt andet om kvindernes lokale håndboldhold. Men du kan også finde mange andre af mine artikler derude.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-126
Mail: tif@fla.de
Mit arbejde:
Tidligere har jeg skrevet om alverdens sport nord for grænsen, med et skarpt øje til holdene fra SønderjyskE. Fremover får jeg lov til at dykke ned i lokalsporten for Flensborg Avis og ligeså meget at boltre mig med emner fra det øverste lag håndboldspillere i SG Flensburg-Handewitt. Med passion for de store sportsgrene, men også et vågent øje for alt det, der rører sig på sidelinjen, prøver jeg at komme hele vejen rundt.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-127
Mail: rm@fla.de
Mit arbejde:
I sporten har jeg fokus på håndbold, fodbold, mindretalsbegivenheder og alle de sportsbegivenheder, som grænseregionen har at byde på. Jeg har fulgt SG Flensburg-Handewitt tæt siden 2003, siden 2008 også de danske og tyske håndboldherrer, foruden alle andre SG-landsholdsspillere ved internationale slutrunder.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-130
Mail: gj@fla.de
Mit arbejde:
Jeg elsker at tale med sydslesvigere, unge såvel som ældre. Men mindst lige så meget holder jeg af at skrive nærværende artikler om de mennesker, jeg har mødt. Derfor er jeg glad for at være en del af KomMit-redaktionen, der blev etableret i 2020. Her har vi fokus på at hjælpe nye mindretalsdanskere - og det er ofte forældre til børn i de danske institutioner - med at lære det danske sprog og mindretalskulturen at kende. Jeg skriver til voksne men også til de unge i Zejt-ung universet, som jeg er hovedansvarlig for. Alt formidles online og på print.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-191
Mail: lg@fla.de
Mit arbejde:
Min hovedopgave består i at levere historier, der kræver mere research end bare et telefonopkald eller to. Ofte drejer det sig om emner fra medicin- eller miljøområdet. Til kulturredaktionen, hvor jeg er fast ferieafløser, skriver jeg regelmæssigt anmeldelser om operapremierer og symfonikoncerter. Derudover er jeg i begrænset omfang med på redaktionssekretariatet, hvor der redigeres og layoutes sider.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-221
Mail: tema@fla.de
Mit arbejde:
Jeg er Flensborg Avis' særsideredaktør og arbejder tæt sammen med Thomas og Finn-Erik fra vores annonceafdeling. Jeg tager mig af særsiderne som f.eks. Fokus på Sønderjylland, Neues aus Harrislee, Haus & Garten/ Hus & Have såvel som Rejse eller Immobilien. Desuden tager jeg mig af Flensborg Avis' magasiner, som f.eks. Sommermagasinet eller Fokus på uddannelse. Jeg er en vaskeægte Flensborg-pige, og jeg blev uddannet som radio-redaktør hos Radio Schleswig-Holstein i Kiel og Flensborg, hvor jeg blev færdig i 2003. Siden da har jeg arbejdet som journalist i Nord- og Sydslesvig i mange år.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-145
Mail: nh@fla.de
Mit arbejde:
Som onlinejournalist er jeg med til at sørge for, at de vigtigste nyheder fra Danmark, Sønderjylland, Tyskland og især Sydslesvig når ud til dig hurtigt. Desuden planlægger og æstetiserer jeg de andre journalisters artikler, og jeg liveblogger, laver radionyheder, lægger Facebook-opslag ud, klipper videoer m.m.
Jeg er født og opvokset i Sydslesvig, har en kandidat i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet i Odense og blev færdig med min volontør-uddannelse på Flensborg Avis i 2020.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-122
Mail: pg@fla.de
Mit arbejde:
Som onlineredaktør har jeg sammen med resten af webredaktionen det overordnede ansvar for, at vores hjemmeside fla.de altid er opdateret med de mest relevante nyheder fra Sydslesvig, Sønderjylland samt resten af Danmark og Tyskland.
Webredaktionen udvælger og prioriterer de skrivende journalisters historier. Vi holder også øje med nyhedsstrømmen på danske Ritzaus Bureau og det tyske nyhedsbureau Deutsche Presse-Agentur. Om muligt bliver historierne forfinet med videoer, grafikker og andre elementer. Vi sørger også for, at de vigtigste nyheder fra Tyskland er tilgængelige på dansk.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-137
Mail: marie@fla.de
Mit arbejde:
Efter fem år i Danmark er jeg vendt tilbage til min hjemby, Flensborg. Her er jeg startet som journalist-volontør og kommer i løbet af mine første to år til at prøve kræfter med forskellige redaktioner. Jeg kan især lide at skrive reportager og portrætter, da jeg godt kan lide, at møde lokale ildsjæle, der får stablet noget på benene. Vores mindretal er fuldt af spændende personligheder, arrangementer og historier, der bare venter på at blive skrevet.
Kontakt mig:
Tel.: +49 461 5045-121
Mail: tf@fla.de
Mit arbejde:
Jeg har været på Flensborg Avis siden 2003, de første to år som elev. Jeg har siden prøvet lidt af hvert på forskellige redaktioner – i dag er jeg ansvarlig for Moin-redaktionen og som sådan bindeled mellem læserne og avisen, så læsernes bidrag, tips og ideer finder vej til avisens spalter. Jeg har desuden ofte fornøjelsen af at lave et fødselsdagsinterview, et jubilæumsportræt eller en reportage fra grænselandet.