Klimaaktivister besætter LNG-byggeplads i Brunsbüttel

Udstyret med bannere satte aktivister sig onsdag morgen på gravemaskinerne på byggepladsen.

Aktivisterne fra initiativet »Erdgas - Brücke ins Nichts« kræver en udfasning af gas og en afvikling af den eksisterende gasinfrastruktur.
Aktivisterne fra initiativet »Erdgas - Brücke ins Nichts« kræver en udfasning af gas og en afvikling af den eksisterende gasinfrastruktur. Foto: Florian Sprenger
redaktion@fla.de
onsdag d. 9. november 2022 kl. 9.29

Brunsbüttel. Onsdag morgen besatte aktivister fra initiativet »Erdgas - Brücke ins Nichts« byggepladsen i Brunsbüttel i Dithmarschen, hvor der skal bygges en LNG-terminal. 

Aktivisterne havde bannere med sig og satte sig på gravemaskiner og andre maskiner på stedet.

I Brunsbüttel bliver der i øjeblikket opført en to kilometer lang gasledning i industriområdet mellem Elben og Kielerkanalen. Terminalen for flydende naturgas (LNG) skal efter planen tages i brug ved årsskiftet 2022/2023. 

Aktivisterne kræver en udfasning af gas og en afvikling af den eksisterende gasinfrastruktur. 

De skriver i en pressemeddelelse, at en ny gasinfrastruktur ikke er nødvendig for at blive uafhængig af russisk gas, og at det importerede gas i stigende grad vil blive udvundet gennem det kontroversielle »fracking«. 

Politiet var onsdag morgen til stede og holdt øje med demonstrationen.