Prisen på el bliver også låst fast i Tyskland

Den tyske regering planlægger at indføre et prisloft på elektricitet finansieret af  skat på producenternes ekstraordinære indtægter. 

Eksperter forventer, at prisen på strøm vil falde efter beslutningen om at fortsætte produktionen på tre, tyske atomkraftværker. Foto:
Eksperter forventer, at prisen på strøm vil falde efter beslutningen om at fortsætte produktionen på tre, tyske atomkraftværker. Foto: Patrick Pleul/dpa-Zentralbild/dpa
pg/dpa
onsdag d. 19. oktober 2022 kl. 15.48

Berlin. Den tyske regering vil også hjælpe private forbrugere og virksomheder med et loft over priserne på elektricitet. Det oplyser ntv på baggrund af et første udkast fra erhvervsministeriet.

Prisloftet vil omfatte et forbrug svarende til de foregående år. Yderligere forbrug skal afregnes til markedsprisen.

Ifølge oplægget skal støtten finansieres ved at inddrage ekstraordinære indtægter i energisektoren. Typisk vil det for eksempel være producenter af vedvarende energi, der tjener stort på de nuværende, høje el-priser, men har beskedne udgifter.

Regeringen skal tage stilling til et prisloft over energi den 18. november.

Ekstraordinære indtægter kan blive beskattet med op til 90 procent.

Regeringens planer om at lade tre atomkraftværker køre videre frem til 15. april næste år vil få el-priserne til at falde. Det siger økonom Mathias Mier fra tænketanken Ifo-Instituttet til Augsburger Allgemeine. 

Han forventer, at beslutningen vil presse prisen ned med omkring ni procent. pg