Dansk Skoleforening for Sydslesvig hat jetzt seine Sprachenpolitik fertig formuliert. Sie beschreibt die Wirklichkeit im Skoleforening, gibt Werkzeuge zur Spracherlernung an die Hand und formuliert Erwartungen.
Skoleforeningens Styrelse har på sit møde torsdag aften godkendt Skoleforeningens sprogpolitik. Opdraget med at udforme en sprogpolitik i foreningen kom fra Skoleforeningens Fællesråd. Den bygger på tre søjler: Sprogpolitikken overfor forældrene, sprogpolitikken blandt medarbejderne og en sprogpolitik for de forældre, der varetager politiske opgaver i foreningen, for eksempel som medlemmer af Fællesrådet eller i institutionernes samarbejdsråd.
Sprogpolitikken overfor forældrene blev allerede besluttet i Styrelsen for et år siden. Det har været Fællesrådets ønske, at sprogpolitikken skal tydeliggøre de krav og forventninger, der er til forældrene i Skoleforeningens institutioner. Krav og forventninger stiger igennem forløbet. Det er derfor helt centralt, at forældre allerede ved indmeldelsen i dagtilbuddet får at vide, hvilke forventninger der er til dem. Skoleforeningen har valgt at dele sprogpolitikken over for forældrene op i fire faser: Dagtilbud, indskoling, 3. til 6. klassetrin og 7. til 10. klassetrin.
- Det centrale er, at vi er helt åbne omkring, at en betingelse for den sproglige og kulturelle udvikling er, at forældrene selv er aktive i dette arbejde. Sprogpolitikken er rettesnoren hertil, og sprogfolderne giver forældrene de nødvendige værktøjer hertil, siger Skoleforeningens formand Udo Jessen.
Sprogpolitikken for de ansatte og forældre der varetager politiske opgaver i Skoleforeningen har i de seneste måneder været til høring i forskellige råd i foreningen. Skoleforeningens udvalg for sprogpolitikken har indarbejdet høringssvarene og præsenterede det færdige udkast for Styrelsen.
For ansatte formulerer sprogpolitikken de forpligtende krav og forventninger, som Skoleforeningen har til forskellige medarbejdergrupper. Fordi institutionen er den centrale indgang til dansk sprog og kultur for mange familier har Skoleforeningen store forventninger til sine ansatte. De skal aktivt bidrage til at skabe gode rammer for barnets og den unges sproglige udvikling, og hertil hører også, at den ansatte har blik for den enkelte families forudsætninger og sproglige udvikling.
Alle medarbejdere arbejder i en forening, der har til opgave at formidle dansk sprog og kultur. De fleste af Skoleforeningens medarbejdere løser netop denne pædagogiske kerneopgave, og de er her i tæt kontakt til børn, unge og familier. Denne medarbejdergruppe er vigtige sprogaktører og ikke mindst rollemodeller for dansk sprog og kultur
Men der tages også specielle sproghensyn ved de ansatte. Skoleforeningen løser mange forskellige vigtige opgaver rundt om den pædagogiske kerneopgave. Derfor er der også mange medarbejdere i forvaltningen og herunder inden for det tekniske og administrative område, som ikke har direkte kontakt til børn, unge og forældre. Generelt har Skoleforeningen den holdning, at alle ansatte, uanset opgave, er med til at skabe de bedste betingelser for udviklingen af dansk sprog og kultur.
Der slækkes ikke på den generelle holdning, når Skoleforeningen udviser rummelighed og giver plads til undtagelser ift. sprogkrav. Dette vil gøre sig gældende fx ift. enkelte ansatte i specialistfunktioner eller ansatte med et lavt timetal fx inden for det tekniske serviceområde. Områder, hvor der ikke er direkte kontakt til børn og unge og familier. Alligevel har Skoleforeningen forventninger til de medarbejdere, der ikke fra start behersker dansk og, hvor danskkundskaber i mindre omfang er nødvendige ift. opgaveløsningen.
Skoleforeningen er en forældrestyret forening med tradition for, at forældre engagerer sig lokalt og overordnet i denne. Man kan være aktiv forælder på mange måder. Ønsker en forælder at engagere sig i samarbejdsrådene, Fællesrådet og i Styrelsen, så er sproget dansk. Det er derfor en fordel at man kan dansk i en eller anden grad, så man kan deltage- og følge med i møderne og udføre sit politiske hverv.
Det hører med til hvervet for den politisk valgte at være et godt forbillede i bestræbelserne på at forbedre og vedligeholde sit dansk. Det er bestræbelsen, der gør én til et forbillede og ikke graden af beherskelse af det danske sprog.
Skoleforeningen har en forventning om, at Samarbejdsrådet årligt tager punktet sproglig udvikling blandt forældrene op som fokuspunkt. Dette kan fx ske på et samarbejdsrådsmøde eller lign, hvor der sammen kan findes mulige tiltag og ideer til aktiviteter, institutionen kan vælger at tilbyde for at støtte sprogtilegnelsen for forældre.
