Annisette dedikerede koncerten »til fred og kærlighed«. Gik publikum ind på den præmis, var det små to timer i en stille, varm støvregn - et frikvarter fra dagens konfliktfulde uorden.
Vi var lysår fra småborgerlig dansk hygge. Båret ind af noget så gammeldags som solidaritet med verdens undertrykte og udstødte. Annisette giver dem krop og sjæl gennem sin rustne stemme, ikke fordi den er 73 år, men fordi den er hendes - åbenbart til alle tider hendes.
400 så og lyttede under hanebjælkerne på Cathrineminde Teglværk ved Broager tirsdag aften.