Forsalg af 9-euro-billet begynder på mandag

Fra den 23. maj kan der købes billetter til en attraktiv pris til regionale tog og bus. Aktiv Bus anbefaler online-billet.

I hele Tyskland kan man i juni, juli og august tage rundt med regionale tog og busser for kun 9 euro om måneden. Forsalget af billetten begynder snart. Det kan betale sig at købe billet på nettet. Arkivfoto:
I hele Tyskland kan man i juni, juli og august tage rundt med regionale tog og busser for kun 9 euro om måneden. Forsalget af billetten begynder snart. Det kan betale sig at købe billet på nettet. Arkivfoto: Tim Riediger
fredag d. 20. maj 2022 kl. 12.38

Flensborg. Fra juni til august kan man tage rundt i regionale tog og busser i hele Tyskland for kun ni euro om måneden.  Forsalget af billetterne begynder mandag den 23. maj. Fordi der regnes med stor efterspørgsel, så anbefaler Aktiv Bus køb af online-billetter. Fordelen er, at man så billetten bekvemt har på mobiltelefonen.

Billetter kan fås på den landsdækkende platform ticket.besserweiter.de og NAH.SH-Appen. Selvfølgelig kan 9-euro-billetten også købes i papirform for en måned i Flensborgs bybusser eller i Mobilitätszentrale i Holmpassage, skriver det lokale busselskab i en pressemeddelelse.

Billetten kan ikke overdrages til andre, men gælder kun for personen, som er noteret på billetten. Børn under seks år kan i den periode, aktionen varer, grundlæggende tage med gratis, ældre børn har til gengæld brug for deres egen 9-euro-billet.

For abo-månedskort eller jobtickets bliver der for månederne juni til august automatisk kun trukket 9 euro. Indehaverne behøver altså ikke selv gøre noget.