Sommerture for unge fra indkomstsvage hjem

Flensborg Kommunes børn- og ungeafdeling formidler udflugter i sommerferien til børn og unge, hvis forældre ikke har en særlig stor indkomst, og som derfor ofte ikke kommer på sommerferie. Børn- og ungeafdeling overtager også til dels omkostningerne.

Ikke for alle børn og unge er sommerferie en selvfølge, når indkomsten er lav hos mor og far. Derfor formidler Flensborg Kommune forskellige sommerferieture. Arkivfoto:
Ikke for alle børn og unge er sommerferie en selvfølge, når indkomsten er lav hos mor og far. Derfor formidler Flensborg Kommune forskellige sommerferieture. Arkivfoto: Kira Kutscher
jwitt@fla.de
onsdag d. 11. maj 2022 kl. 11.04

Flensborg. At ligge på stranden i sommerferien, opleve naturen i skoven, besøge det varme udland og sejle i kano. Alt det er ikke altid muligt for børn og unge, hvis forældre ikke tjener de store penge. 

Derfor formidler Flensborg Kommunes børn- og ungeafdeling ferieudflugter fra forskellige ungdomscentre, foreninger, forbund og andre institutioner. På den måde kan kommunen tilbyde udflugter og oplevelser til forholdsvis lave udgifter. Tilbuddet er til børn og unge mellem 8-17 år, hvis forældre er på en eller anden form for overførselsindkomst. 

Også når familieindkomsten ligger lige over socialhjælpsreglerne, er det muligt at deltage i en udflugt. I reglen overtager kommunens børn- og ungekontor to trejdedele af omkostningerne, mens familien skal betale den sidste tredjedel samt lommepenge. 

De nuværende udflugter, som kommunen formidler, kan ses på flensburg.de under »Kinder- und Jugendbüro« og »Jugendferienwerk«.