Spahn: Nu er smitte en national nødsituation

Sundhedsminister Jens Spahn kræver en kraftanstrengelse i hele Tyskland for at få brudt smittebølgen, der truer med at vælte sundhedsvææsnet omkuld.

Situationen er på vej til at komme ud af kontrol, advarer både Lothar Wieler og Jens Spahn. Foto:
Situationen er på vej til at komme ud af kontrol, advarer både Lothar Wieler og Jens Spahn. Foto: Kay Nietfeld/dpa
fredag d. 19. november 2021 kl. 21.00

Resümee

Bundesgesundheitsminister Jens Spahn (CDU) dringt wegen der rasanten Corona-Ausbreitung in Deutschland auf das schnelle Reduzieren von Kontakten. Das Land sei in einer nationalen Notlage. Impfen und Boostern werde die Welle kurzfristig nicht brechen.

Spahn verwies auf die von Bund und Ländern am Donnerstag vereinbarten einheitlichen Schwellenwerte bei der Klinikbelastung, ab denen in den Ländern schärfere Corona-Maßnahmen greifen müssen.

Auch der Präsident des Robert Koch-Instituts, Lothar Wieler, fordert deutlich schärfere Maßnahmen.

Epidemi

pg/dpa

Berlin. Fungerende sundhedsminister Jens Spahn (CDU) presser på for hurtigt at få reduceret kontakten mennesker i mellem i håb om at bremse den hastigt stigende udbredelse af coronavirus i Tyskland.

- Vi er i en national nødsituation. Klokken er ti minutter over 12. Derfor har vi brug for en kraftanstrengelse i hele landet. Alene med nye vaccinationer og genopfriskninger får vi ikke brudt smittebølgen på den korte bane, mener Jens Spahn.

Det handler om en nedlukning for de uvaccinerede. Klokken er ti minutter over 12.

Sundhedsminister Jens Spahn (CDU).

Han henviser til torsdagens aftale mellem delstaterne og forbundsregeringen om ensartede grænser for, hvornår antallet af indlagte skal udløse stramninger. De planlagte regler om kun at give vaccinerede og mennesker med en overstået coronainfektion afgang i bestemte sammenhænge skal kontrolleres konsekvent.

- Det handler om en nedlukning for de uvaccinerede, understreger Jens Spahn.

Chefen for Robert Koch Instituttet, Lothar Wieler, kræver langt skrappere forholdsregler. I mange regioner er sygehuse og intensivafdelinger overbelastet.

- Til dels kan man ikke garantere for den medicinske behandling. Nu er det ikke længere tilstrækkelig at lukke huller i vaccinationerne og kun give færdigvaccinerede eller kurerede adgang. Vi skal have en massiv reduktion i antallet af kontakter, vurderer Wieler.

Bliv hjemme

Han råder borgerne til så vidt mulig at holde sig hjemme. Større arrangementer skal aflyses, ligesom epicentre i form af barer og klubber med dårlig udluftning skal lukkes.

Forbundsrådet vedtog fredag enstemmigt den foregående dags beslutning i Forbundsdagen om at lade coronavirussens status som samfundskritisk sygdom udløbe på torsdag. Hermed har delstaterne og hovedansvaret for kampen mod smitte. Forholdsreglerne er blandt andet krav om dagfriske test i den kollektive trafik og på arbejdspladserne for mennesker, der ikke er enten vaccinerede eller kommet sig over corona.