Tyskland bliver muligvis karantæneland

De stigende smittetal i Tyskland vil formodentlig betyde, at Danmark fra på torsdag fraråder alle unødvendige rejser til Tyskland. Det danske udenrigsministerium opdaterer hver torsdag sine rejsevejledninger. Efter de nuværende retningslinjer frarådes alle rejser til lande, der i de seneste to uger har haft mere end 30 nye smittede per 100.000 indbyggere. For Tyskland ligger den værdi på 37,5.

En lastbil ved den dansk-tyske grænse, Padborg.
En lastbil ved den dansk-tyske grænse, Padborg. Claus Fisker/Ritzau Scanpix
tirsdag d. 20. oktober 2020 kl. 16.41

Statens Serum Institut har bekræftet overfor Der Nordschleswiger, at som det ser ud nu, vil Tyskland komme på listen over karantænelande. 

Der gælder dog særlige, regionale regler for Slesvig-Holsten, der sandsynligvis vil forblive åbent, sålænge delstaten holder sig under de kritiske 30 nye smittede. På nuværende tidspunkt ligger den værdi dog kun på 13,6.