To måtte på skadestuen efter sammenstød ved Sønder Brarup

Tilsyneladende overså kvinde en anden bilist, da hun svingede ind på vejen mellem Sønder Brarup og Tolk.

To ambulancer blev sendt afsted efter sammenstødet. Foto:
To ambulancer blev sendt afsted efter sammenstødet. Foto: Jasper Hentschel
redaktion@fla.de
onsdag d. 10. august 2022 kl. 16.40

Bredbøl. To personer kom til skade ved et sammenstød mellem to biler på B201 i Bredbøl (Brebel) mellem Tolk og Sønder Brarup onsdag eftermiddag.Ifølge de foreløbige oplysninger fra politiet ville en bilist undervejs fra Bøl dreje ind på hovedvejen i sin Ford Focus omkring klokken 14.15.

Kvinden overtrådte sin vigepligt, fordi hun overså en Suzuki, der kom kørende fra Slesvig. Bilerne kolliderede i krydset og snurrede rundt. En lygtepæl blev også beskadiget.

To ambulancer rykkede ud til stedet, efter vidner havde slået alarm. Begge bilister blev kørt til hospitalet i Slesvig med lettere kvæstelser.