Annonce

Annonce

Annonce

Portræt

Fanget af Bennetgaard

Til april tager Lola Lecius Larsen hul på sin sidste sæson som daglig leder på Bennetgaard. En del af arbejdet er blevet hårdere med alderen, men hun kommer til at savne det.

Trine Flamming
tf@fla.de

FAKTA

Kort om Bennetgaard

Under det preussiske herredømme fra 1864 til 1920 var Bennetgaard ejet af Jørgen N.H. Skrumsager, der var en af de fremmeste forkæmpere for bevaring af dansk sprog og kultur. Hans datter Jutta Kloppenborg Skrumsager arvede gården i 1921 og skænkede den 15 år senere til det formål at tage imod dansksindede sydslesvigere. Det formål har »Hvilehjemmet Bennetgaard« opfyldt siden.

Gæsterne er ældre, selvhjulpne sydslesvigere, der med god mad, socialt samvær, underholdning og udflugter får mulighed for at tanke nye kræfter til hverdagen. Det er Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, man skal henvende sig til, hvis man er interesseret i et ophold.

Fra marts/april til midt i december afløser det ene hold gæster det andet, og der er ganske ofte venteliste. Der er plads til maksimalt 16 gæster pr. hold, og mange af gæsterne er stamgæster. Bennetgaard har ferielukket hele juli og to uger i oktober, og der er også altid lukket i januar og februar, hvor der imidlertid ikke er ferie. Årets første måneder bliver brugt til forberedelser, reparationer og rengøring. På et normalt år kommer 11 hold, og hvert ophold er på ti dage med afrejse på 11.-dagen. Efter tre hold i træk er der pause, for da har den daglige leder en uges afspadsering. Ud over lederen er der en kok ansat på fuld tid og en husholderske på halv tid.

Bennetgaard lever af tilskud og fondsmidler og holder på den måde skindet på næsen - og så skal der venlige gaver til som A.P. Møller Fondens 3,1 millioner kroner i 2011, hvis der skal genenmføres en større renovering. I kølvandet på finanskrisen var også fondenes kapital knap, og det var ved at koste Bennetgaard livet. Fondene havde ingen penge at give. Sydslesvigudvalget gik via Dansk Sundhedstjeneste ind og hjalp, da det øremærkede 450.000 kroner årligt til eksempelvis udflugter for gæsterne og at nedsætte deres egenbetaling, og da der i 2014 blev oprettet en støtteforening, gav det også økonomien et løft. Det første år kom der 180.000 kroner ind fra støtteforeningen, og siden er det blevet til 50.000-60.000 kroner hvert år. Desuden betaler Sundhedstjenesten knap en tredjedel af udgifterne.


Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Næste ‘Portræt’