
»Åh, hvor er det sødt«: Hos Sundhedstjenesten var der julestemning i børnehøjde
NyhederMed stor iver og begejstring pyntede de ældste børn i Ringvejens Vuggestue juletræ i Skovgade,
Flensborg. Fredag formiddag tog fem børn og to voksne fra Ringvejens Vuggestue på tur.
Transporten foregik i Sundhedstjenestens bus, og målet var Sundhedstjenstens juletræ i Skovgade, som stod og glædede sig til at blive pyntet.
Det tog børnene sig af med stor iver og begejstring, og i løbet af ingen tid hang deres hjemmeproducerede pynt på træet.
Imens stod næsten dobbelt så mange voksne og betragtede børnene, der godt nok er de ældste i vuggestuen, men stadig kun er to, snart tre år.
»Det er så livsbekræftende« og »åh, hvor er det sødt«, lød det fra de voksne, der lagde hovederne på skrå og smilede til de små. Julestemningen havde fået et nøk i vejret, og fredagen kunne ikke være begyndt bedre.
Børnene fik til gengæld en flødebolle og en kakaomælk og blev ved med at være søde, mens de nød deres belønning.





