Succes for Tarup UF

De nye regionalmestre i petanque kommer fra Flensborg.

Werner Schmidt, Andreas Creutzberg og Mikel Heske er de bedste petanquespillere i deres aldersgruppe i det nordlige Tyskland.
Werner Schmidt, Andreas Creutzberg og Mikel Heske er de bedste petanquespillere i deres aldersgruppe i det nordlige Tyskland. Privatfoto

tf

moin@fla.de

lørdag d. 3. september 2022, kl. 10:13

Flensborg. Den 20. august arrangerede SV Boostedt triplette 55+-mesterskabet under Petanque Verband Nord, der dækker Slesvig-Holsten, Hamburg og Mecklenburg-Vorpommern. 

Blandt de i alt 47 deltagere var to tripletter fra Tarup UF: Dagmar Creutzberg, Dierk Clausen og Herbert Gjamarty samt Werner Schmidt, Andreas Creutzberg og Mikel Heske.

Mesterskabet startede kl. 9 med indledende runder i 11 grupper a fire og en gruppe a tre.

Alle spillede mod alle i de enkelte grupper. Efter den indledende runde kvalificerede de førstplacerede spillere sig til knockoutrunden i A-turneringen om det regionale mesterskab. 

Werner Schmidt, Andreas Creutzberg og Mikel Heske kvalificerede sig til A-turneringen, mens Dagmar Creutzberg, Dierk Clausen og Herbert Gjamarty kun manglede tre point for at gøre det samme. De nåede til ottendedelsfinalerne i C-turneringen.

Werner Schmidt, Andreas Creutzberg og Mikel Heske vandt alle deres kampe i den indledende runde samt alle knockoutkampe i A-turneringen og blev dermed fortjent regionale mestre.

Med titlen kvalificerede de sig også til deltagelse i det tyske mesterskab den 17.-18. september i Neuffen/Baden Württemberg.