Også Vanderup mangler en kasserer
Vanderup. Der plejer at være en snes stykker af de 140 medlemmer i SSF Vanderup/Jørl, men på årets generalforsmaling den 28. april kom kun otte. Det fortæller en skuffet formand Carolin Methmann.
Det var også skuffende, at planerne om både en lottoaften og julefrokost måtte droppes på grund af manglende tilmeldinger, men til gengæld glæder formanden sig over, at en heksefest i samarbejde med Store Vi-Vanderup Danske Skole blev en ubetinget succes, der trak 75 menensker til i efteråret.
Hele bestyrelsen var på valg, og generalforsamlingen gav genvalg til Carolin Methmann, men hverken næstformand Bodil Meyer eller kasserer Aage Jensen ønskede at fortsætte på deres poster.
Dorthe Olesen blev valgt som ny næstformand, men det lykkedes ikke at finde en ny kasserer.
- Vi leder og prøver så hurtigt som muligt at finde en, og så holder vi ekstraordinær generalforsamling, siger Carolin Methmann.
Trine Flamming
tf@fla.de
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce