Sild skal have ny præst

Vesterland. Efter mere end 30 år forlader Jon Hardon Hansen sin stilling som præst for den danske menighed på Sild for at gå på pension.

Jon Hardon Hansen går på pension til maj.
Jon Hardon Hansen går på pension til maj. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Nu er jagten på en ny dansk præst til embedet på den populære ferieø gået ind, og torsdag blev stillingen slået op på DKS’ (Dansk Kirke i Sydslesvig) hjemmeside. 

En kort præsentation af Sild, pastoratet og det danske mindretal går forud for menighedsrådets ønsker til præsten, og kandidaterne til stillingen får at vide, at man som præst på Sild har »stor frihed og stor mulighed« for at udvikle ny initiativer, både kirkelige og kulturelle.

På facebook-siden »Præst i Sydslesvig« ligger stillingsopslaget desuden som en lille film med masser af indtryk fra dagligdagen på Sild.

Der er ansøgningsfrisk den 25. februar, og stillingen ønskes besat snarest muligt efter den 1. maj, når Jon Hardon Hansen fratræder.

21 jan 2022, 12:53