Roland har været med til at præge Flensborg Gildet næsten helt til sin død.
Sygdom og den dermed følgende svækkelse af helbredet tvang ham til at være lidt mindre aktiv i de seneste to år, men han var faktisk med næsten helt til det sidste, især som aktiv del af Grænsetræfudvalget, der stod for Sønderjyllands Distriktsgildes internationale Grænsetræf på Spejdergården Tydal både i 2019 og i 2022, men han havde også været en af drivkræfterne for lignende arrangementer i 1990erne og begyndelsen af det nye årtusind.
* * *
Roland var en både ideernes og handlingernes mand såvel som spejderleder, som korpschef og som gildebroder i Flensborg Gildet, hvor han havde været gildemester i flere omgange.
Han forstod på allerfornemste vis at inkludere både Dansk Spejderkorps Sydslesvigs medlemmer og Flensborg Gildet i en lang række spændende events til gavn både for spejdere og gildebrødre.
Her kan nævnes det store spejderløb i Husum i 1996, der bar overskriften »Future is now«. Løbet samlede rigtig mange spejdere fra hele Sydslesvig og Sønderjylland.
Han formåede at få mange gildebrødre til at være poster på Dansk Spejderkorps Sydslesvigs årlige »Løvebrøl« - et koldt februardøgn, som han som gildebroder »opfandt« for knap 40 år siden sammen med Chresten Eriksen, der også var gildebroder i Flensborg og spejderleder i Rendsborg.
Roland var med til at invitere zambiske spejderledere til Tydal både i 1997, 2001, 2006 og 2011, og han var med til at få zambierne til at oprette et eget gilde i Zambia. Ja, han deltog ligefrem i en rejse til Zambia i 2003 sammen med en gruppe flensborgske gildebrødre for at besøge dem.
Det var Roland, der bragte Fredslyset til Danmark i december 1996.
På gildemøderne berigede han os blandt andet med sine mange ideer, sin belæsthed og med indsigtsfulde samtaler om særdeles mange af livets dybe emner.
Han og ægtefællen Karen deltog i en række arrangementer, der bar overskriften »Gildernes Højskole«, og også her inspirerede ægteparret dem, de var sammen med.
Roland var med på Spejdernes Lejr i 2017 og var der hjælper på Sct. Georgs Gilderne i Danmarks HOTELT-område. Det var typisk for Roland, at han også her igen med stor fornøjelse befandt sig på sin personlige oplevelses- og livsindstillingsbasis som spejder og gildebroder, nemlig ved denne gang at ælte og rulle dej på pinde til de små spejderes snobrødspinde.
* * *
Roland var helt igennem spejder og gildebroder.
Da han og et par enkelte ledere og gildebrødre i øsende regnvejr var alene om at tage et stort samlingstelt ned efter et foreningsarrangement i SdU-regi, var der en, der spurgte ham: »Sig mig engang, hvorfor gør vi det her, når alle andre er stukket af?« Svaret kom prompte: »Vi gør det, fordi vi er spejdere og gildebrødre.« Det var hans holdning.
Roland elskede sangen »Jeg elsker den brogede verden«, fordi den indeholder alt det, han selv syntes, verden og livet skulle beskrives med.
Især kunne han lide sætningen: »Hvis ej der var noget at kæmpe for, hvad var da vel jeg og du?«
Et rigt spejder- og gildeliv har fået sin ende, men mindet om Roland lever videre hos os.
Æret være Rolands minde!
På vegne af Flensborg Gildet
Inger Pfingsten, Anne-Margrete Jessen, Inger Würtz
