Et af de største træer i det dansk-tyske grænselands skov er faldet. Torben Rechendorff har forladt os i en alder af 85 år.
Torben Rechendorff var ikke kun tidligere minister og formand i det Konservative Folkeparti, han var også formand for Grænseforeningen fra 2000-2005 og flittigt medlem i Sydslesvigudvalget i ikke mindre end 17 år.
I Torbens selskab var man altid i godt selskab; han var en utrolig behagelig og meget ligefrem person. Jeg har nydt de gange jeg har haft fornøjelsen af hans selskab, oftest i forbindelse med de danske årsmøder i Sydslesvig og i dybsindige samtaler om grænsespørgsmål og arbejdet med mindretallene.
Han var en forbilledlig person i arbejdet med grænselandet og det danske mindretal. Det vil jeg huske ham allerbedst for.
Æret være Torbens Rechendorffs minde og varme tanker til hans familie i denne svære tid.
Benny Engelbrecht
