Vi har med først Muckis og nu Torbens død mistet nogle af vores nærmeste venner her i Sydslesvig.
Vi har i de forgangne over 30 år haft mange fælles oplevelser.
Vi fandt hurtigt sammen, da vi kom til Duborg-Skolen. Vi fandt ud af, at Torben og jeg var vokset op i det samme kvarter i København, og vi har gået på samme gymnasium, Efterslægtselskabets Skole. Dengang en ren drengeskole, grundlagt i 1786, da roste den sig af sin berømteste elev, digteren Adam Oehlenschlæger.
Trods aldersforskellen – Torben var fem år ældre end jeg – har vi været på gymnasiet på samme tid. Han som en af de »store« i gymnasiets ældste årgange. Da vi kom til Flensborg, kunne vi tale om fælles lærere og andre skoleoplevelser på den traditionsrige skole.
Men vi gjorde andet og meget mere sammen. Torben og Mucki og vi var på ferie sammen, og ikke mindre end fem gange var Torben og jeg sammen på cykelture, da vi efter en prøvetur fandt ud af, at vi kunne holde hinanden ud. Vi var bl.a. i Salzkammergut, på Rygen og ved Mosel og delte det gode som det mindre gode vejr, og vi nød god mad og et glas vin efter dagens anstrengelser. Torben var altid forberedt og havde styr på, hvad vi skulle se undervejs. Det er gode minder, jeg har fra vores ture.
Også privat sås vi fire og nød samværet og Muckis altid spændende mad. Den var ikke sjældent inspireret af deres omfattende rejser til fjerne verdenshjørner, hvor Torben så med sine gode billeder og sin store viden kunne berette for os, der ikke kom så vidt omkring. Dette samvær blev ikke mindre, da vi kom til at bo over for hinanden her i Marienallee. Torben var meget vidende og satte sig altid grundigt ind i tingene. Han var god at tale med, og vi satte pris på hans redelighed. Ikke sært, at han var særdeles vellidt på skolen, hvor kolleger og deres partnere nød godt af de årligt tilbagevendende vadehavsture.
Vi vil bevare mindet om Mucki og Torben i taknemmelighed.
Kirsten og Erik Jensen
