Mindeord om fhv. provst Christian B. Karstoft

Mindeord af Viggo Jacobsen om forhenværende provst Christian B. Karstoft. 

Tidligere Sydslesvig-provst C. B. Karstoft, her fotograferet i anledning af sin 90 års fødselsdag, blev 98 år gammel.
Tidligere Sydslesvig-provst C. B. Karstoft, her fotograferet i anledning af sin 90 års fødselsdag, blev 98 år gammel. Arkivfoto: Martina Metzger

Som hos flere fra den årgang af teologer var der skabt en interesse for at blive præst i Grønland. Men Sydslesvig trak også, og heldigvis vandt Sydslesvig. 

Med Christian B. Karstofts ordination i Helligåndskirken i december 1950, blev der sat endnu et vigtigt mærke i den danske kirkes historie i Sydslesvig, for biskop Noack - der selv havde været den første danske præst i Sydslesvig efter afstemningen – ophøjede dermed Helligåndskirken til vores »domkirke«. Karstoft blev den første af mange, der sidenhen er blevet ordineret i Helligåndskirken.

* * *

Han kastede sig straks ud i opgaverne med at opbygge menighedsbevidsthed og kirkelige traditioner i Ugle Herred efter dansk folkekirkeligt forbillede. Han led aldrig af berøringsangst og mødte folk med den største respekt. Der blev fejret mange gudstjenester, også hvor rammerne ikke var prægtige kirkerum, men små skolestuer eller under mere private forhold. 

Karstoft var besjælet med den grundtvigske kirkeforståelse, som den f.eks. kommer til udtryk hos Grundtvig i salmen »Kirken den er et gammelt hus«: »Ordet kun helliger huset«. Det betød bl.a. for ham, at små forsamlinger og gudstjenester, hvor man på forhånd nok vidste, at der ikke ville komme mange kirkegængere, alle havde samme værdi og krævede samme intense forberedelse hjemmefra som større. 

Sådan levede han med i, og sådan bidrog han til menighedslivet og det folkelige arbejde ud fra afsættet, at der var lige værdighed i borg og hytte. Efter kort tid også sammen med sin Anja. Folk følte sig set og hørt, ja taget alvorligt, og det styrkede det danske arbejde i området over et bredt felt.

* * *

Han kunne sin danmarkshistorie til fingerspidserne. 

Han vidste, hvilke svigt og hvilket pres den danske folkedel syd for grænsen havde levet under og stadig måtte leve med. Han arbejdede trofast for bedre vilkår for mindretallet, ikke ved at skabe en anti-tysk stemning, men ved gennem dansk folkeligt virke at være med til at skabe og styrke en sund selvbevidsthed og frimodighed i forhold til flertalsbefolkningen. 

Et godt udtryk herfor er, at han selv indgik i et eksegese-konvent sammen med tyske kolleger med jævnlige møder. Ud af dette voksede en gensidig tillid, åbenhed, forståelse og samarbejdsmuligheder.

Begejstringen og optagetheden af det grundtvigske gav sig også udslag i dannelsen af Grundtvig-Værkstedet, hvor han sammen med de sydslesvigske kolleger Jens Svendsen, Hans Parmann og Jørgen Kristensen (sidenhen suppleret med Elke Svendsen og Leif Volck Madsen) fik oversat mange af Grundtvigs salmer til tysk. 

Det blev til flere dansk-tyske udgivelser gennem tiden, som har sikret, at alle kunne være med ved f.eks. fælles gudstjenester og kirkelige handlinger. Et prisværdigt arbejde, som også sætter sit præg på den aktuelle »Salmer på dansk og tysk«, udgivet i 2015.

Gennem utallige foredragsture har han delt begejstringen over Sydslesvig i folkelige forsamlinger rundt i Danmark tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet eller Grænseforeningen.

Hans begejstring for sang og musik satte sig også mange spor. Ikke kun ved egen deltagelse i korsang, men f.eks. ved at styrke forbindelsen til Kirkemusikskolen i Løgumkloster med den hensigt at uddanne og videreuddanne organister, der så igen kunne være med til at løfte salmesangen lokalt. 

Han forstod også at dele begejstringen for det nordiske samarbejde og fik sammen med lokalt engagerede tidligt grundlagt en afdeling af Foreningen Norden i Sydslesvig, som med tiden udviklede sig til en af de største lokalafdelinger. Sit engagement i den forening bevarede han langt ind i pensionisttilværelsen. 

* * *

Karstoft blev provst for Dansk Kirke i Sydslesvig i 1979 og sad i stillingen indtil »tvungen afgangsalder«, i og med han havde rundet de 70 i 1993. 

Han bevarede også i provstetjenesten sin optimistiske tilgang til udfordringerne og fik skabt et godt, grundigt og tillidsfuldt samarbejde med menighederne. Han var god til at tale for det, der optog ham, og der var altid overskud til en god debat f.eks. i Kirkerådet, det sydslesvigske provstiudvalg. 

Hans periode blev i høj grad en kirkebygger-periode, og han så tidligt nødvendigheden af at styrke Dansk Kirke i Sydslesvigs fokus på det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i takt med, at det blev tydeligt, at KFUM&K trak sig fra Sydslesvig. 

Det blev til Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde, i daglig tale MBU, et arbejde som – finansieret af Dansk Kirke i Sydslesvig - blev optaget som en landsdelsorganisation under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. 

Meget andet kunne nævnes. Vi er mange, der har umådeligt meget at sige ham tak for. Ikke kun for hans brede engagement, men også fordi han var medarbejderne på kirkekontoret og præsterne en meget god foresat, som kunne give os meget gennem sit stærke grundtvigske ståsted. Og som den, der fik lov til at blive hans efterfølger, var det altid meget betryggende, at han var inden for rækkevidde. 

Tak til et hjerteligt menneske for en i bedste forstand overbevisende indsats livet igennem.

Guds fred være med dig, Christian Benjamin Karstoft.

I taknemmelighed 

Viggo Jacobsen

15 nov 2021, 11:37
Viggo Jacobsen