Mindeord

Preben Busck-Nielsen • 1942 - 2020

En kop kaffe, en smøg og i hånden en paptallerken med tre flade stykker smørrebrød. Skoledagen er slut, og Preben er på vej hjemad.

Arkivfoto

Preben Busck Nielsen var gymnasieoverlærer på Duborg-Skolen fra 1969 til 2007. Netop uddannet på seminariet i København ankommer den håbefulde unge mand til Duborg-Skolen. Og hvilket kultursammenstød! »Her går vi ikke med rullekravesweater, men i jakkesæt«, lærte han. Det passede egentlig også Preben meget godt, opvokset som han var i en militærfamilie med bopæl på Frederiksberg Slot.

* * *

Preben var vores kollega på Duborg-Skolen i mange gode år. Duborg-Skolen var en stor del af Prebens liv, og når der ikke var undervisning, var han på sin faste plads med en kop kaffe og en smøg, og selv efter sin pensionering kunne man ofte finde Preben på pladsen på lærerværelset. Han levede med i skolens og i kollegernes liv. Et af hans faste ritualer var i mange år når skoledagen var slut at gå forbi skolens kantine for at hente sine bestilte håndmadder med hjem i privaten. Skolen fyldte også op i hans private liv.

Historie og engelsk var Prebens hovedfag i nævnte rækkefølge. Man kunne øse af hans historiske viden. For han kunne sin kongerække og mere til, og så blev han en mester i lokalhistorien, og han havde et indgående kendskab til Duborg-Skolens historie.

Han kunne stå oppe i Skolehistorisk Samlings lokale foran udstillingsvæggen med fotos fra Duborg-Skolens grundstensnedlæggelse og fotos af folkene omkring grundlæggelsen af Duborg-Skolen og udbryde: »Denne her fotovæg elsker jeg!«.

Og man forstår hvorfor, når man ved, at han brugte grundlæggelsen af Duborg-Skolen som udgangspunkt og omdrejningspunkt for sin opfattelse af og sin fortælling om mindretallet. En fortælling, som ikke blot blev fortalt til eleverne, men som han også hyppigt fortalte til de mange besøgende på skolen og på de utallige rundvisninger, han har foretaget i Flensborg - næsten altid med udgangspunkt i Skibsfartsmuseets model over Flensborg by.

Med vid og underfundige anekdoter viste han et utal af besøgende rundt i Flensborg. Og flere fik her en oplevelse af at have deltaget på første hånd i H.C. Andersens indkvartering på hotellet på Nørretorv i 1862. Eller som deltager i Frederik den Syvendes festlige lag i Borgerforeningen i Flensborg. Når historien fik det royale touch, smeltede den sammen med fortælleren Preben - og man måtte overgive sig. Han var skolens svar på Palle Lauring med sin sans for det levende ord, for timing og mundtlighed - båret af lune.

Preben yndede fastlagte ritualer og var konservativ af natur, så det var naturligt for ham at deltage i og ofte også at tage initiativ til de årligt tilbagevendende ekskursioner for Duborg-Skolens historielærere: Adstadigt afsted i bil på landevejene gennem det gamle DDR, da systemet sang på sidste vers, sammen med gode kolleger og med privat indkvartering undervejs. Preben elskede at være på farten, men ikke hastigheden - det var bevægelsen og oplevelsen undervejs, han nød.

Igennem sine mange år i det danske mindretal har Preben fået et utal af kontakter og en stor viden om mindretallet, som vi andre fik gavn af - også når vi i pensionistalderen mødtes enten på Duborg-Skolen eller privat ved jævnligt tilbagevendende hyggelige frokoster, hvor Preben var med til at fremme hyggen.

Preben er allerede savnet.

Erik Fredens og Ole Møller