Vi lærte hinanden at kende i 1992 gennem arbejdet og handlen med danske antikviteter.
I løbet af de tre årtier, vi har samarbejdet, har vi realiseret mange fælles projekter, blandt andet et stort billed-marked i den gamle del af Lübeck, og der er opstået et tæt og fantastisk venskab.
John var - selvfølgelig - med til mit bryllup, næsten også min søns fødsel, og vi har været på flere udlandsrejser sammen. Ifølge John er jeg blevet hans »tredje søn«, og han er til gengæld en faderlig rådgiver, læremester og følgesvend for mig og min danske hverdag.
John bor i Rudkøbing på Langeland. Han var smedemester, før han blev pensionist, og selv om han er fyldt 80, og han skal tage sig af sin bedre halvdel, Inge, som kræver en del pleje, driver han stadig en lille antikhandel.
moin@fla.de