Aabenraa. De to nationale mindretal på hver sin side af den dansk-tyske landegrænse kæmper begge med samme problem. De er som mindretal særligt udsat, når unge flytter væk fra hjemegnen for at studere og ikke kommer tilbage igen. Eller hvis de unge finder en partner, som ikke kan se sig selv og sin familie som en del af det danske eller tyske mindretal.
Men det problem er der ikke i Gwyn Nissens familie. Han er én af de førende skikkelser i det tyske mindretal, og han kan på sin 60 års fødselsdag torsdag glæde sig over, at såvel hans tre børn som tre børnebørn alle bor i Sønderjylland. Kira er jordemoder i Aabenraa, Niklas er bygningskonstruktør i Haderslev og Camma er fysioterapeut med bopæl i Kollund.
- Jeg føler mig heldig, siger Gwyn Nissen med ét af sine mange smil.
Hans to døtre har kærester, der også er fra mindretallet, mens sønnens kone er fra Nordjylland. De er alle aktive i mindretallet. Det gælder også Gwyns hustru, Käthe Nissen, der er pædagogisk konsulent for de 13 tyske skoler i Sønderjylland, mens han er chefredaktør for mindretallets tysksprogede nyhedsmedie, Der Nordschleswiger.
Ingen automatik længere
Man opererer ikke med et medlemskab af mindretallet, så det er et skøn, hvor stort det er.
- Vi er 12.000-15.000 i mindretallet. Vi er udfordret af, at mange unge flytter væk, og så er der ikke så mange tilbage til at spille håndbold i den tyske klub eller være aktiv i én af vores andre foreninger, siger Gwyn Nissen.
Gwyn Nissen har i over 35 år været journalist og redaktør i Sønderjylland. Foto: Karin Riggelsen, Nordschleswiger
De tider er slut, da de tysksindede sønderjyder automatisk var aktive i mindretallets aktiviteter.
- De tyske tilbud skal være mindst lige så gode som de danske, ellers vælger folk noget andet, siger Gwyn Nissen.
Det vakte ramaskrig
Ét af højdepunkterne for mindretallet er den årlige Knivsbjerg-fest, som ved Genner har samlet flere tusinde tysksindede. Men i 2013 nåede den et lavpunkt med 800 deltagere.
- Siden er vi rykket sammen i bussen for at lave et arrangement, der har bredere appel, og nu er vi oppe på knap 5000 deltagere, siger Gwyn Nissen.
Hans eget medie har også gennemgået en modernisering for at være klar til fremtiden. Det vakte ramaskrig især blandt de ældre generationer af mindretallet, da Der Nordschleswiger for to år siden stoppede med at udkomme som dagblad på papir. Økonomisk kunne det hænge fint sammen, fordi lønnen til de cirka 30 medarbejdere på Der Nordschleswiger bliver betalt af primært offentlige midler fra Tyskland samt gennem dansk mediestøtte uanset, hvordan nyhederne bliver publiceret.
- Vi var nede på 900 abonnenter i Sønderjylland, så der var for få, som læste os. Nu har vi digitalt cirka 8000 danske og 6000 tyske brugere, så vi når meget længere ud end med papiravisen. Timingen var den rigtige, vurderer Gwyn Nissen.
FAKTA
Blå bog
Gwyn Nissen er student fra det tyske mindretals gymnasium i Aabenraa og er uddannet journalist på mindretallets avis, Der Nordschleswiger.
Siden blev han journalist på Jydske Tidende og JydskeVestkysten, hvor han har været både Aabenraa- og erhvervsredaktør.
Fra 2008-13 var Gwyn Nissen direktør og chefredaktør for Dansk Transport Forlag, inden han vendte tilbage til Der Nordschleswiger, hvor han siden har været chefredaktør.
Historierne bliver stadig fortalt på tysk, fordi sproget er en central del af mindretallets identitet. Blandt læserne er også nogle af de mange tyskere, som i disse år flytter til Sønderjylland og for eksempel vælger at sende deres børn på mindretallets skoler.
- Vores skoler har fået en ny og vigtig opgave med at lære de tyske tilflytteres børn dansk, forklarer Gwyn Nissen.
Mindretallet blev skabt i 1920, da den nuværende landegrænse blev fastlagt efter folkeafstemninger. Fremtidens mindretal kommer også til at bestå af mennesker, der er født i det nuværende Tyskland. Men kernen er stadig folk som Gwyn Nissen, der er født i Sønderjylland.
- Jeg har aldrig boet andre steder, for jeg elsker at være i Sønderjylland, siger 60 års fødselaren.
