Årets bedste pressefotos lander i Flensborg

Vinderbillederne i dansk fotokonkurrence kommer til Flensborg Bibliotek den 6. december.

I 26 år har diktator Lukasjenko siddet på magten i Hviderusland. I august 2020 fik befolkningen nok, da Lukasjenko atter påstod at have vundet magten ved præsidentvalget. Få hundrede meter længere nede ad vejen ligger Lukasjenkos præsidentpalads. Urobetjente står klar og holder demonstranterne tilbage. Stemningen er spændt. Foto:
I 26 år har diktator Lukasjenko siddet på magten i Hviderusland. I august 2020 fik befolkningen nok, da Lukasjenko atter påstod at have vundet magten ved præsidentvalget. Få hundrede meter længere nede ad vejen ligger Lukasjenkos præsidentpalads. Urobetjente står klar og holder demonstranterne tilbage. Stemningen er spændt. Foto: Asger Ladefoged
torsdag d. 11. november 2021 kl. 16.37

RESÜMEE

Konflikte, Pandemie und große Gefühle. Die Themen und Motive der 2622 Fotografien, die 164 Foto-Journalisten zum Wettstreit »Årets Pressefoto 2020« eingesendet hatten, sind vielfältig.

Bei der Ausstellung »Årets pressefoto 2020« kan man in der Flensburger Bibliothek die besten Pressfotos des Jahres erleben und gleichzeitig Medien-Erlebniss des vergangenen Jahres wieder erleben.

Die Ausstellung kann in den Öffnungszeiten der Bibliothek vom 6. Dezember bis zum 6. Januar angesehen werden.

Udstilling.

hcd

Flensborg. Konflikter, pandemi og store følelser. Temaerne og motiverne var mange på de 2622 fotografier, som 164 fotojournalister havde indsendt til fotokonkurrencen »Årets Pressefoto 2020«.

Pressefotografforbundet har igen kåret Årets Pressefoto i Danmark, en pris, som hvert år hylder de bedste pressefotografier og fotografer. På udstillingen »Årets pressefoto 2020« kan man på Flensborg Bibliotek opleve de bedste pressefotografier og samtidig genopleve mange af de store medie-øjeblikke fra sidste år.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid fra den 6. december til den 6. januar 2022.

Asger Ladefoged, fotojournalist på Berlingske, fik hovedprisen med sit billede fra konflikten i Belarus. Motivet viser kontrasterne i opstanden i forbindelse med valget i august 2020. Mens resten af verden lukkede ned, slog Lukasjenko coronavirussen hen som en bagatel.

Og selv om hviderusserne har fundet sig i meget gennem tiden, mener mange, at det netop var dette, der nu fik bægeret til at flyde over for landets borgere, fortæller Asger Ladefoged om sit billede.

Mads Nissen fra Politiken blev »Årets Pressefotograf«. 

De bedste pressefotografier og fotografer i landet bliver hvert år hyldet i konkurrencen »Årets Pressefoto«. Konkurrencen fandt sted første gang i 1974.