RESÜMEE
Das dänische Amateurtheater in Flensburg ist bereit für die zweite Aufführung nach Ende der Corona-Schließung. Es handelt sich um eine Collage kürzerer Stücke, die am Mittwoch, dem 8. März, im Hjemmet in der Marienstraße uraufgeführt wird.
Det Lille Teater Flensborg wird Stücke der dänischen Dramatiker Annegrete Kraul, Me Lund, Andreas Dave, Anna Panduro und Julie Petrine Glargaard sowie ein einziges Stück des englischen Dramatikers Harold Pinter aufführen. »Stumper og stykker« lautet der Titel des Theaterstücks.
Flensborg. Flensborgs danske amatørteater er klar til den anden forestilling efter corona-nedlukningerne. Det bliver en collage af kortere stykker, der onsdag den 8. marts får premiere i Hjemmet i Mariegade.
Det Lille Teater Flensborg opfører stykker af de danske dramatikere Annegrete Kraul, Me Lund, Andreas Dave, Anna Panduro, Julie Petrine Glargaard og et enkelt stykke, »Andet er det ikke«, af den engelske dramatiker Harold Pinter. »Stumper og stykker« er som overskrift meget passende.
I november holdt Det Lille Teater et dramakursus. Der var ti tilmeldte, og deltagerne havde en inspirerende og sjov og hyggelig eftermiddag i teatrets lokaler, fortæller Jens Klastrup. Han er ud over scenograf og tekniker også næstformand for Det Lille Teater Flensborg.
Teaterinstruktør Kristian Hald var kursusleder. Han er uddannet dramaturg og præsenterede kursisterne for en stribe dramaøvelser.
- Det var tydeligt, at der var en god stemning, og kursisterne var tændte på at optræde og lære, siger Jens Klastrup.
Kristian Hald har også stået for instruktionen af »Stumper og stykker«. Han stod for instruktionen af en af teatrets sidste succeser, »Drømmen om Flensborg«.
Det enkelte stykker varer mellem 5 og 12 minutter. Forestillingens samlede varighed er cirka en time og 40 minutter. Billetter kan købes på Det Lille Teater en halv time inden forestillingsstart og på www.detlilleteater.de.
Prisen er ti euro for voksne (inklusiv kaffe) og fem euro for børn under 15. Forestillingen er ikke egnet for mindre børn. Spilledatoer og tidspunkter er ud over premieren onsdag den 8. marts klokken 19.30 følgende:
Torsdag den 9. marts klokken 19.30, fredag 10. marts klokken 19.30, lørdag 11. marts klokken 16 samt lørdag den 25. marts klokken 17 og onsdag den 29. marts klokken 20.
