Advarsel: En gammel sur mand på spil

Skuespilleren Ole Sørensen er nødt til at hive de værste sider af sig selv frem til den kommende sæson på Teatret Møllen.

Skuespilleren Ole Sørensen er en gammel gnier i en af Møllens forestillinger i den kommende sæson. Foto:
Skuespilleren Ole Sørensen er en gammel gnier i en af Møllens forestillinger i den kommende sæson. Foto: PR

hcd


onsdag d. 31. august 2022 kl. 8:22

RESÜMEE

Neue Saison in Haderslev

Das in Haderslev ansässige Theater Møllen ist gut in die neue Theatersaison gestartet. Die Sommervorstellung des Theaters, »Den vægelsindede«, wurde gut aufgenommen und wurde im Juli an 17 Spielorten in Dänemark und Deutschland vor vollen Häusern gespielt. Im August gab es im Theater die ersten Gastspiele, und am 6. September öffnet die Mühle erneut ihre Türen, wenn die Frk Fracasos Kompagni das Theater mit der Familienvorstellung »Prinzessin Caraboo« besucht.

Die kommende Produktion des Theaters basiert auf Charles Dickens' weltberühmter Geschichte »A Christmas Carol«.

Haderslev. Teatret Møllen, der har hjemme i Haderslev, er kommet godt i gang med den nye teatersæson.

Teatrets sommerforestilling »Den vægelsindede« blev taget godt imod og spillede for fyldte publikumsrækker på 17 lokationer i både Danmark og Tyskland i løbet af juli.

I august har teatret haft besøg af de første gæstespil, og den 6. september åbner Møllen igen dørene, når teaterforeningen Frk Fracasos Kompagni gæster teatret med familieforestillingen »Prinsesse Caraboo«.

Lige om hjørnet venter teatrets næste store produktion, der - selvom termometeret stadig måler over 20 grader - tager udspring i  julen.

En nærigrøv

Egnsteatrets kommende forestilling tager nemlig afsæt i Charles Dickens verdenskendte historie »Et juleeventyr«, der handler om den sure, gamle gnier Ebenezer Scrooge, der afskyr alt omkring højtiden. Teatret starter med prøver i midten af september og er i fuld gang med forarbejdet.

»Et juleeventyr« har premiere allerede den 3. november og spiller på Møllen til og med den 16. november. Derefter skal forestillingen afsted på turné.

I stykket medvirker Ole Sørensen, der har hovedrollen som Ebenezer Scrooge. De øvrige roller spilles af Iza Mortag Freund, der tidligere har medvirket i Møllens forestillinger »Romeo + Julie« og »Den første sten«. Forestillingen instrueres af Rasmus Ask.