Børnenes heltinde kommer til Flensborg

Unesco har erklæret Pippi Langstrømpe som bevaringsværdig kulturarv. Den 30. oktober er Pippi på som familieforestilling i Flensborg Teater.

Siw Ulrikke Maibom spiller superpigen og humørsprederen Pippi. Fiolketeatrets forestilling anbefales til børn fra seks år. Foto:
Siw Ulrikke Maibom spiller superpigen og humørsprederen Pippi. Fiolketeatrets forestilling anbefales til børn fra seks år. Foto: PR

RESÜMEE

Seit 2005 steht »Pippi Langstrumpf« auf der Weltkulturerbeliste der Unesco. Somit kommt eine gewichtige Persönlichkeit am 30. Oktober nach Flensburg.

Das »Folketeatret« besucht mit dem Klassiker das Stadttheater. Die Familienvorstellung »Her kommer Pippi Langstrømpe«, veranstaltet vom Südschleswigschen Verein (Sydslesvigsk Forening), beginnt um 16 Uhr.


Familieteater

hcd

Flensborg. Siden 2005 har Pippi Langstrømpe været på Unescos liste over bevaringsværdige, kulturelle værker.

Det er derfor ikke hvem som helst, der lørdag den 30. oktober kommer til Flensborg. Sydslesvigsk Forening viser klassikeren i Flensborg Teater, hvor Folketeatret kommer på besøg.

Familieforestillingen »Her kommer Pippi Langstrømpe« er livlig, men også tilsat et strejf af alvor, der ikke skjuler, at Pippi savner sine forældre. Den byder samtidig på et genhør med Georg Riedels melodier, som huskes fra tv-serien fra 1968.

Astrid Lindgrens fortællinger om Pippi Langstrømpe er fra 1945. Her har vi en børns heltinde, der tør vende de voksnes mærkelige regler på hovedet. Hun er ikke blot verdens stærkeste pige, fordi hun kan løfte en hest, men især fordi hun kan finde ud af at bo helt alene. 

Forestillingen begynder klokken 16. Arrangør er Sydslesvigsk Forening.

Billetter kan bestilles på ssf-billetten.de, telefon 0461 14408 125, i Sydslesvigsk Forenings sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaigade 7 og Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 i Flensborg.

22 okt 2021, 17:13