Simon Faber ny bestyrelsesformand for Sønderjyllands Symfoniorkester

Flensborgs tidligere forvaltningschef efterfølger Bjarne Rasmussen, der har valgt at stoppe på grund af alder.

Simon Faber (t.h.) er ny bestyrelsesformand for Sønderjyllands Symfoniorkester. Her ses han sammen med sin forgænger, Bjarne Rasmussen, som er fratrådt på grund af alder. Foto:
Simon Faber (t.h.) er ny bestyrelsesformand for Sønderjyllands Symfoniorkester. Her ses han sammen med sin forgænger, Bjarne Rasmussen, som er fratrådt på grund af alder. Foto: Sønderjyllands Symfoniorkester
lg@fla.de
onsdag d. 26. januar 2022 kl. 17.38

Resümee

Der frühere Oberbürgermeister von Flensburg, Simon Faber, ist von der dänischen Kulturministerin Ane Halsboe-Jørgensen (Soz.) zum neuen Vorstandsvorsitzenden von Sønderjyllands Symfoniorkester berufen worden. Er folgt auf Bjarne Rasmussen, der diesen Posten in den vergangenen fünf Jahren innehatte und nun aus Altersgründen aufhört.

Sønderborg. Den danske kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har beskikket Simon Faber som ny bestyrelsesformand for Sønderjyllands Symfoniorkester. Det oplyser orkestret i en pressemeddelse.

Den nu 53-årige Simon Faber var overborgmester i Flensborg fra januar 2011 til januar 2017, nomineret af Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og fungerede herefter som projektleder for markeringen af 100-året for Genforeningen, som på grund af corona først blev afholdt i 2021. I den forbindelse blev han udmærket med Dannebrogsordenen. Han har læst germanistik og musikvidenskab på Aarhus Universitet, og har fra 2002 til 2004 været chefsekretær ved DR SymfoniOrkestret og virket som sydslesvigsk konsulent i Folketinget. Han har derudover beklædt flere tillidsposter i diverse bestyrelser. 

Simon Faber efterfølger Bjarne Rasmussen, som efter eget ønske, grundet sin alder, har ønsket at fratræde som bestyrelsesformand for orkestret. Bjarne Rasmussen har i ti år været medlem af bestyrelsen for orkestret - heraf de seneste fem år som formand. 

»I sin tid som bestyrelsesmedlem og formand har Bjarne Rasmussen været en af de centrale kræfter i det bestyrelses-organisatoriske arbejde på en lang række fronter og har således været med til at bringe orkestret på rette spor efter en af de mest turbulente perioder i orkestrets liv«, skriver musikchef Nikolaj Andersen på Sønderjyllands Symfoniorkesters vegne i en pressemeddelse.