Yngre med årene

Aldring har ikke kun noget med alderen at gøre. Flensborg Bibliotek streamer foredrag med Bente Klarlund Pedersen.

Bente Klarlund Pedersen: 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen mindsker din risiko for at dø for tidligt af bryst- og tarmkræft med 30 procent. Foto:
Bente Klarlund Pedersen: 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen mindsker din risiko for at dø for tidligt af bryst- og tarmkræft med 30 procent. Foto: Privatfoto

Foredrag

hcd

Flensborg. Forskning viser, at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, er med til, i et vist omfang, at bestemme, om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.

Tirsdag den 12. oktober klokken 18.55 er der foredrag ved professor Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og leder af Center for Aktiv Sundhed. Foredraget sendes live fra Aarhus Universitet og kan ses på en stor skærm på Flensborg Bibliotek.

- I flere år har vi forsøgt at få Bente Klarlund til biblioteket, hvilket ikke har været muligt, så derfor er vi glade for, at vi nu får mulighed for at streame foredraget fra Aarhus Universitet, siger bibliotekar Lene Lund.

Der er fri entré. Tilmelding skal ske til biblioteket på dcb@dcbib.dk. Der er plads til et begrænset antal deltagere.

Foredraget er en del af »Offentlige foredrag i Naturvidenskab«, som arrangeres af Fakultetet Natural Sciences, Aarhus Universitet og udbydes sammen med Carlsbergfondet, samt i Sydslesvig af Dansk Centralbibliotek, Dansk Skoleforening, Aktivitetshuset og Sydslesvigsk Forening.

Med foredragsserien »Offentlige foredrag i Naturvidenskab« har man mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og man vil blive udfordret, men alle kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger, fortæller Lene Lund.

5 okt 2021, 21:56