Sigurd Barett kommer til Læk: Livets store spørgsmål besvares med musik

Pianisten og entertaineren Sigurd Barrett og multiinstrumentalisten Eskild Dohn synger om naturvidenskabens essentielle spørgsmål, når de besøger Sydslesvig.

To musikere i et laboratorium: Eskild Dohn (til venstre) og Sigurd Barrett. Foto:
To musikere i et laboratorium: Eskild Dohn (til venstre) og Sigurd Barrett. Foto: Allan Niss
hcd
onsdag d. 25. januar 2023, kl. 7.31

RESÜMEE

Warum scheint die Sonne? Wie weit ist der Mond entfernt? Was war der Urknall? Und wie können wir lernen, besser auf unseren Planeten aufzupassen?

Am Sonntag, dem 5. Februar, nehmen die dänischen Musiker und Komponisten Sigurd Barrett und Eskild Dohn die Zuhörer mit auf eine Reise, auf der sie den Schlüssel zum Glauben und zur Wissenschaft finden, denn wie sonst können wir die großen Fragen des Lebens beantworten? Die musikalische Vorstellung wird in der Nordfrieslandhalle in Leck zu sehen sein.

Læk. Hvorfor skinner Solen? Hvor langt er der til Månen? Hvad var Big Bang? Og hvordan kan man lære at passe bedre på kloden?

Sigurd Barrett og Eskild Dohn tager søndag den 5. februar publikum med på en rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunne besvare livets allerstørste spørgsmål?

I forestillingen, der vises i Nordfrieslandhalle i Læk, møder man både Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og mange andre, og man møder også de essentielle spørgsmål, som handler om kloden og fremtiden: Hvad er drivhuseffekten, og hvordan kan man se fremad med en mere bæredygtig livsstil?

Forestillingen indeholder sjove og skæve sange om atomer, grundstoffer og planeter, og der er både leg og læring for hele familien - og grundlag for gode og vigtige snakke bagefter - når Sigurd Barrett og Eskild Dohn slipper løjerne løs i deres nye formidlende videnskabsforestilling.

Det hele begynder klokken 15. Arrangører Sydslesvigsk Forening.

Billetter kan købes i forsalg på blandt andety ssf-billetten.de, telefon +49 461 14408 125, i Sydslesvigsk Forenings sekretariater og i Aktivitetshuset i Flensborg.