RESÜMEE
3400 Eintrittskarten und insgesamt 1000 Tageskarten wurden zum Verkauf angeboten. Bereits mehr als die Hälfte aller Karten für das Nordals Musik-Festival sind bereits verkauft. Neben dem guten Kartenverkauf kündigt das Festival vier weitere Namen für 2023 an: Kato, Aksglæde, Carsten Holm & Flemming Møldrup und Akademiet, eine ganz neue Konstellation dänischer Musiker, darunter Ester Brohus, Billy Cross, Alex Nyborg Madsen und Rikke Thomsen.
Das Nord-Als Musikfestival findet vom 9. bis 11. Juni statt.
Nordborg. Der blev sat 3400 partoutbilletter og i alt 1000 endagsbilletter til salg. Allerede nu er mere end halvdelen af det samlede antal billetter til Nord-Als Musikfestival solgt. Samtidig med det gode billetsalg offentliggør festivalen yderligere fire navne til 2023.
Kato har tidligere gæstet festivalen, hvor han i 2019 lukkede Gårdscenen. Når han vender tilbage i år, er det på den store scene, Parkscenen, lørdag aften. Kato er kendt for at skabe en god fest med fantastisk energi og humør.
Aksglæde er ny på Nord-Als Musikfestival, men med hits som »Giv Lys Igen«, »PromilleRomantikken«, »Næste Sommer« og »Fantomfølelser« er der garanti for en god fest ifølge arrangøren. Aksglæde spiller på Gårdscenen om fredagen.
Helt ny konstellation
To mikrofoner og en stak vinyler er et musikalsk talkshow med Carsten Holm og Flemming Møldrup. De åbner Gårdscenen om lørdagen, hvor de gennem personlige fortællinger beretter om deres mange møder med musikken.
- Det er et hyggeligt selskab med nærværende og sjove fortællinger, med både ny og ældre musik fra Danmark og udlandet, som er en perfekt start på din festival-lørdag, lyder det i en pressemeddelelse fra PR-gruppen på festivalen.
Akademiet er en helt ny konstellation af danske musikere som tæller Knud Møller, Nikolaj Christensen, Ivan Pedersen, Ester Brohus, Billy Cross, Alex Nyborg Madsen og Rikke Thomsen, som alle er dygtige musikere med forkærlighed for americana, roots og country.
Det er kun i 2023, vi kan opleve Akademiet, og derfor er Nord-Als Musikfestival glade for at byde velkommen på Parkscenen fredag eftermiddag. Festivalen finder sted i den anden weekend i juni, fra den 9. og den 11. juni.
