Første navne klar til Tønder Festival 2023

Der er både gamle kendinge og newcomers blandt de først offentliggjorte navne til næste års Tønder Festival. Billetsalget er begyndt.

Duoen The Local Honeys tager den traditionelle folkemusik og oldtime-musik fra Kentucky til nye højder. Duoen debutalbum, »The Local Honeys«, fra 2022 har fået meget fine anmeldelser.  The Local Honeys består af Linda Lee Stockley på guitar og Montana Hobbs på banjo. Foto:
Duoen The Local Honeys tager den traditionelle folkemusik og oldtime-musik fra Kentucky til nye højder. Duoen debutalbum, »The Local Honeys«, fra 2022 har fået meget fine anmeldelser. The Local Honeys består af Linda Lee Stockley på guitar og Montana Hobbs på banjo. Foto: Lila Callie

hcd


mandag d. 21. november 2022 kl. 18:36

RESÜMEE

Auch im Jahr 2023 bringt das Tønder Festival wieder große internationale Namen nach Dänemark.

Neun Namen stehen auf dem Programm des Tønder Festivals, das vom 24. bis 27. August stattfindet. Auf dem Programm stehen sowohl etablierte Künstler als auch neuere Songwriter und Bands. Aus dem Vereinigten Königreich kommen die preisgekrönten und hochgelobten The Unthanks, die von den Schwestern Rachel und Becky Unthank angeführt werden und über eine 11-köpfige Band verfügen. Aus Kanada kommen einige neuere Namen.

Tønder. Endnu engang henter Tønder Festival internationale kvalitetsnavne til Danmark. Ni navne er sat på plakaten for næste års Tønder Festival, der finder sted fra den 24. til den 27. august. Det bliver dels etablerede kunstnere og dels nyere sangskrivere og bands, der er på vej frem. Fra England kommer prisbelønnede og særdeles anerkendte The Unthanks med søstrene Rachel og Becky Unthank i front og med et band bestående af 11 musikere.

Fra Canada kommer flere nyere navne: Sangskriveren og traditionsfortolkeren Adyn Townes fra det østlige Canada, sangskriveren Lawrence Maxwell fra Prince Edward Island med countrymusikken som pejlemærke samt Jeremy Dutcher, performer, komponist og musik-historiker, som dykker ned i musik fra Canadas oprindelige befolkning.

Bluesmusikken er i centrum for Buffalo Nichols, sangskriver og guitarist fra Milwaukee i USA. En anden amerikansk sangskriver er Israel Nash, som primært bevæger sig inden for americana og country. Den anmelderroste duo The Local Honeys tager den traditionelle folkemusik og oldtime-musik fra Kentucky til nye højder.

To navne fra den danske scene er booket.

-  Der bliver fest og farver, når dansk-makedonske Bjonko og hans band går på scenen. Gang i sagerne bliver der sandsynligvis også med den spektakulære teaterkoncert The Tarantino Twist Show, som hylder musikken fra Quentin Tarantinos film, siger den kunstneriske leder af Tønder Festival, Maria Theessink.

Billetsalget er begyndt på www.tf.dk

FAKTA

Tønder Festival

Musikprogrammet på Tønder Festival sammensættes af internationale kunstnere fra især Irland, Skotland, Canada, USA, England og Skandinavien.

Genrerne spænder fra irsk og skotsk folkemusik til folkrock, blues, jazz og americana, fra sangskrivere til country, til moderne dansk, nordisk, baltisk folkemusik og viser.