Resümee
Am Pfingstmontag findet in Deutschland traditionell der Mühlentag statt, und auch in diesem Jahr ist das Industriemuseum Kupfermühle wieder dabei. Besuchende werden dann unter anderem die große Wassermühle in Aktion erleben und die Sammlung alter Dampfmaschinen bewundern können. Das Museum ist an dem Tag von 11 bis 17 Uhr für Gäste geöffnet.
Kobbermølle. Pinsemandag er det den årlige mølledag i Tyskland. Også Kobbermølle Industrimuseum lige syd for Kruså inviterer til åbent hus.
Mandag den 29. maj klokken 11 til 17 sættes det store møllehjul og hammerværket igang, og den store, fredede dampmaskine demonstreres, tillige med samlingen af gamle modeldampmaskiner.
Smeden har gang i essen og svinger hammeren. Museets frivillige medarbejdere tilbyder med mellemrum korte rundvisninger på dansk eller tysk i de gamle fabrikshaller og fortæller om de 350 år, Crusauer Kupfer- und Messing Fabrik producerede på dette sted.
Fra samme dag er det muligt at se museets lille nye særudstilling »Globalt efterspurgt – Skibsbeslag fra Kobbermølle«. For første gang vises her blandt andet »Skatten fra Kobbermølle«, som er fundet i Sydafrika og udlånt til Industrimuseet.
I en af de hyggelige museumshaller er det muligt at købe kaffe og kage, og hvis vejret tillader det planlægges salg af grillpølser.
Der er gratis parkering på museumsparkeringspladsen. Der tages denne dag ikke fast entré, i stedet bedes om et mindre frivilligt bidrag. Det indkomne beløb går ubeskåret til videreudvikling af museet.
