Udstilling: Angel skal bindes tættere på Danmark

Danske og tyske kunstnere mødes til fælles udstilling på Wittkielhof ved Kappel.

Et af værkerne på Wittkielhof i Angel. Foto:
Et af værkerne på Wittkielhof i Angel. Foto: Kunst für Angeln
lørdag d. 25. marts 2023, kl. 18.16

Hvidkulde. Foreningen »Kunst Für Angeln« fylder et år. Det fejres med en kunstudstilling, der den 16. april åbnes på herregården Wittkielhof i Hvidkilde ved Kappel.

I samarbejde med Roosen-Trinks-Samlingen viser »Kunst Für Angeln« mere end 100 værker af nutidige danske og slesvig-holstenske kunstnere.

»Art overcomes Boundaries« hedder udstillingen, der klokken 14 åbnes af den danske kurator Thomas Lunau, der er leder af Artschool Sønderborg.

Udstillingen varer til den 14. maj. Udstillingen kan besøges dagligt, dog kun efter forudgående aftale, som man kan indgå ved at sende en mail visit@kunstfuerangeln.de. »Kunst für Angeln« tilbyder gratis guidede i rundvisninger efter forudgående aftale.

- For os er udstillingen en velkommen mulighed for i samarbejde med »Kunst für Angeln« at fremhæve den positive effekt af grænseoverskridende kunsts effekt på det omkringliggende samfund, siger Thomas Lunau om udstillingen.

»Kunst für Angeln« blev dannet i april 2022 og har har som formål at fremhæve ligheder imellem Danmark og Tyskland igennem kunst og at intensivere samarbejdet hen over grænsen. »Målet er at bygge broer imellem Angel og Danmark og dermed inspirere hinanden til at mødes igennem kunsten«, hedder det blandt andet om foreningen.

Udstillingerne involverer også børn og unge såvel som ældre for at udvide deres sociale netværk og fællesskab.