Det hvide slot i Aabenraa er fyldt med farver

Det er 25 år siden, at Brundlund Slot i Aabenraa blev indrettet som kunstmuseum. Det markeres den 1. april.

Kunstmuseet på Brundlund Slot blev i sin tid oprettet af Aabenraa Kommune, men er siden blevet lagt ind under Museum Sønderjylland, der er en sammenslutning af flere museer i grænselandet. Foto:
Kunstmuseet på Brundlund Slot blev i sin tid oprettet af Aabenraa Kommune, men er siden blevet lagt ind under Museum Sønderjylland, der er en sammenslutning af flere museer i grænselandet. Foto: Museum Sønderjylland
hcd
tirsdag d. 21. marts 2023, kl. 6.38

RESÜMEE

Am Samstag, den 1. April, lädt das Kunstmuseum im Schloss Brundlund zu einem Tag der offenen Tür und einer Geburtstagsfeier ein. Es ist 25 Jahre her, dass das Museum und die kreative »Bildschule« in dem kleinen weißen Schloss in Apenrade zum ersten Mal ihre Türen für die Öffentlichkeit öffneten. An dem Tag gibt es freien Eintritt, Kaffee und Kuchen, Führungen, einen offenen Workshop und einen Buchverkauf mit der Möglichkeit, einige der vielen Bücher zu erwerben, die im Laufe der Jahre im Museum erschienen sind.

Aabenraa. Lørdag den 1. april inviterer Kunstmuseet Brundlund Slot  til åbent hus og fødselsdagsfejring. Anledningen er, at det er 25 år siden, at museet og Billedskolen første gang slog dørene op for publikum på det lille hvide slot i Aabenraa. 

I april 1998 åbnede Brundlund Slot første gang dørene for helt nye kunstudstillinger. Pladsen på Aabenraas kulturhistoriske museum var blevet for trang, og Aabenraa Kommune besluttede derfor at indrette slottet til et helt nyt udstillingssted med fokus på museets store samling af billedkunst. 

Museet har et særligt fokus på de sønderjyske kunstneres historie, og der er gennem tiden blevet præsenteret et væld af kunstnere med tilknytning til Sønderjylland. Samtidig med museet åbnede også Billedskolen, som gennem alle årene har stået for kunstformidling til museets gæster såvel som til børn og unge.

I 1411 besluttede den kvindelige regent Margrethe den Første, at der skulle etableres et slot i Aabenraa som kunne sørge for at holde styr på administrationen af området. Det blev til Brundlund Slot, som derfor har ligget på samme sted i mere end 600 år. Arkæologiske undersøgelser har dog vist, at bygningen har ændret form og udtryk mange gange gennem tidens løb.

Slottet fik sin nuværende form i begyndelsen af 1800-tallet, hvor arkitekten C.F. Hansen gav slottet et mere moderne udtryk. Den indflydelsesrige arkitekt var i de samme år i gang med at genopføre det nedbrændte Christiansborg Slot i København. Frem til etableringen af museet var der privat bolig for amtmanden på slottet.

På dagen er der fri entré, kaffe og kage, omvisninger, åbent værksted i billedskolen og et stort bogudsalg med mulighed for at købe nogle af de mange bøger, som i tidens løb er udkommet på museet.