RESÜMEE
Das Kunstmuseum im Schloss Brundlund in Aabenraa zeigt bis zum 23. April nächsten Jahres die Sonderausstellung »Ein halbes Leben« mit Werken des Malers Jes Jacobsen.
In der Ausstellung präsentiert das Kunstmuseum die Gemälde des heute völlig vergessenen Künstlers. Erst 1962 wurde Jes Jacobsens Kunst im Rahmen einer von der Familie organisierten Gedenkausstellung in Aabenraa in einem größeren Zusammenhang gezeigt.
Aabenraa. »Maleren Jes Jacobsen var søn af en skibsbygmester i Aabenraa og måske den mest talentfulde af os alle.« Sådan omtalte kunstneren J.F. Willumsen i sine erindringer om sin ungdomsven fra akademiårene.
Kunstmuseet på Brundlund Slot i Aabenraa viser frem til den 23. april næste år særudstillingen »Et halvt liv« med værker af maleren Jes Jacobsen.
På udstillingen præsenterer kunstmuseet den i dag helt glemte kunstners billeder. Kun i 1962 blev Jes Jacobsens kunst vist i en større sammenhæng i forbindelse med en mindeudstilling arrangeret af familien i Aabenraa.
Intet eftermæle
Jes Jacobsen døde allerede som 24-årig i 1886 i barndomshjemmet i Aabenraa, blot to år efter at han var dimitteret fra Kunstakademiet i København.
Han nåede derfor ikke at udfolde sit potentiale og sætte et eftermæle. Alligevel blev Jacobsen af sin nære studiekammerat på Kunstakademiet, J.F. Willumsen, beskrevet som det største talent fra sin generation - en generation som foruden Willumsen selv også talte navne som Julius Paulsen og Vilhelm Hammershøi.
En perlerække
Udstillingen er kurateret af museumsinspektør Jens Tang Kristensen, og den sætter Jes Jacobsens kunst i dialog med en perlerække af værker af de kunstnere, som han enten var venner med, eller som han blev påvirket eller undervist af. Foruden et omfattende udvalg af Jes Jacobsens malerier, tegninger og grafik kan man opleve værker af C.W. Eckersberg, Christen Dalsgaard, Carl Bloch, Julius Paulsen, Laurits Tuxen, Jørgen Roed, Valdemar Kornerup og J.F. Willumsen.
FAKTA
Jes Jacobsen
Jes Jacobsen døde i 1886, sandsynligvis af en hjernebetændelse eller meningitis. Med lærere som den nyklassicistiske billedhugger Jens A. Jerichau, guldaldermaleren Jørgen Roed og genremaleren Carl Bloch blev Jes Jacobsen udstyret med de forudsætninger, der ville sætte ham i stand til at nå langt.
Med den dygtighed, Jes Jacobsen var i besiddelse af, kunne han være nået langt inden for den stil, som Krøyer, Tuxen og Zahrtmann også brillerede i.
