Nu kommer der liv i Musik- og Teaterhuset i Toftlund

Tønder Kommune har nedsat en udviklingsgruppe, der skal sørge for nye aktiviteter i det flotte kulturhus.  

Der skal komme nyt liv i den markante bygning, der tidligere husede Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund. Arkivfoto:
Der skal komme nyt liv i den markante bygning, der tidligere husede Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund. Arkivfoto: Tim Riediger
søndag d. 12. marts 2023, kl. 18.28

Resümee

Nachdem die Musik- und Theaterhochschule in Toftlund im Sommer geschlossen wurde, hat das markante Gebäude mehr oder weniger leer gestanden. Das soll sich nun ändern. Die Kommune Tønder hat das Gebäude im Dezember aufgekauft und bei der jüngsten Sitzung des Kultur- und Freizeitausschusses der Kommune wurde die Bildung einer Arbeitsgruppe beschlossen, die für neue Aktivitäten in der ehemaligen Hochschule sorgen soll.

Toftlund. Siden Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund lukkede sidste sommer, har huset stået tomt i hverdagene, men af og til har det været brugt til professionelle koncerter og teaterforestillinger arrangeret af Midtlandets Musik- og Teaterforening.

Men nu kommer der igen liv i det flotte kulturhus midt i Toftlund by. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Tønder Kommune.

Huset, der er en arkitektonisk perle, blev bygget i 1990 og er tegnet af arkitekt Carsten Hoff med udsmykninger af billedkunstner og arkitekt Susanne Ussing.

I december 2022 købte Tønder Kommune huset, og på Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag godkendte man en procesplan for en organisering af huset. Samtidig er der nedsat en udviklingsgruppe for huset.

Den består af repræsentanter fra kulturlivet og erhvervslivet på Toftlund-egnen, repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne i Toftlund, Tønder Kulturskoles leder samt en repræsentant for Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Gruppens arbejde kommer til at bestå af to dele: Tønder Kulturskole bliver den daglige koordinator vedrørende bygningen og vil også arrangere kulturskoleaktiviteter i huset. På den måde får børn, unge og voksne fra den nordlige ende af kommunen lettere adgang til kulturundervisning i deres nærmiljø. Derudover vil udviklingsgruppen arbejde med den lokale forankring, så huset bliver et sted, hvor der foregår en bred vifte af aktiviteter for borgerne i Toftlund og omegn.

I april vil udviklingsgruppen afholde et åbent opstartsmøde i huset, hvor procesplanen vil blive præsenteret.

Sideløbende med de første aktiviteter arbejder udviklingsgruppen på en ny organisering. Denne kommer til at foregå i en åben, samskabende proces, hvor borgere og erhvervsliv i Toftlund og omegn bliver inviteret ind for at komme med idéer og ønsker. 

Som en del af procesplanen skal der også findes et nyt navn til huset.

Procesplanen løber frem til foråret 2024, hvor den endelige organisering til blive sendt til politisk godkendelse.