Lyksborg. Støtteforeningen »Glücksburger Konzerte e.V.« indleder en ny sæson med en koncert med »Trio Schmuck« den 1. april kl. 19 i Auferstehungskirche i Lyksborg.
Koncerten har overskriften »Fra klassisk til tango«, og repertoiret spænder fra Ludwig van Beethoven (»Gassenhauer-Trio«) over Franz Liszt og Jules Massenet til George Gershwin og Astor Piazzolla (»Four Seasons« for violin, klarinet og klaver).
»Trio Schmuck« består af Sayaka Schmuck (klarinet), Lisa Schumann (violin og bratsch) og Benyamin Nuss (klaver). Den unge trio byder på den fineste kammermusik på højeste niveau i en ekstraordinær instrumentation. På grund af deres virtuose beherskelse af deres instrumenter kombineret med en intim kærlighed til kammermusikken fortryller de tre prisbelønnede musikere gang på gang deres publikum.
Trioen er kendetegnet ved sprudlende spilleglæde, magisk dialog og homogent samspil og fører charmerende gennem koncerten.
Koncertbilletter kan købes i forsalg hos turistorganisationerne i Lyksborg og Flensborg, i boghandelen Carl-von-Ossietzky, Storegade 34 i Flensborg, på www.reservix.de, direkte hos foreningen og ved kassen. Prisen er 20 euro, for støttemedlemmer dog kun 15 euro. For indehavere af socialkort er der særlige rabatbilletter.
Årets koncertrække fortsætter herefter den 7. juni (Norddeutsche Sinfonietta, Rendsborg), den 1. september (Anouchka & Katharina Hack, cello og klaver) og den 28. oktober (Møn Festival Quintett).
