Svesing. Nazisterne ville slide fangerne i koncentrationslejren Svesing op. Den ligger lidt øst for Husum, og den eksisterede i efteråret 1944 som satellitlejr under kz-lejren Neuengamme ved Hamborg.
De indespærrede skulle grave pansergrave i den tunge marskjord som en del af den såkaldte Friservold, en forsvarslinje langs Nordsøkysten, som skulle beskytte Nazi-Tyskland mod en frygtet invasion af de allierede tropper. Invasionen kom aldrig, og arbejdet viste sig hurtigt at være omsonst. Nazisternes grufulde ide var at lade fangerne lide den langsomme død.
Mellem 300 og 500 af alle 2500 fanger døde som følge af tvangsarbejde, tortur og underernæring, og blandt dem var også danskere. De blev begravet på Ostfriedhof i Husum.
I det nye nummer af Sønderjysk Månedsskrift fortæller den danske historiker Jens-Christian Hansen om den slidsomme indsats det krævede for at få rejst et minde- og erindringssted for den tidligere koncentrationslejr. Først seks årtier efter blev der rejst 297 mindeplader i Svesing, og på hver plade står et offers navn, og som de fremstår, er det vanskeligt at finde individet. Men tanken er, at de besøgende løbende skal befri navnene for rust med en skuresvamp.
I årsskriftet fortæller Jens-Christian Hansen også om de gerningsmænd, der drev de to sydslesvigske kz-lejre Svesing og Ladelund lige syd for den dansk-tyske grænse.
Sønderjysk Månedsskrift udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i et samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab. I skriftet fortæller historikeren Lars N. Henningsen, hvordan stædighed i Bjolderup udløste en tavlekrig. Kampen drejede sig om tre mindetavler over faldne i den fransk-tyske krig 1870-71. Gennem trekvart århundrede hang tavlerne i kirken i Bjolderup til forargelse for sognets danske flertal. Da den tyske besættelse var overstået i 1945, blev de forvist til kirkegården og er derefter forsvundet sporløst.
Mindretalstyskeren Kurt Seifert sætter i et personligt essay fokus på grænselandets dansk-tyske kulturarv som en fortsættelse af artiklen i årets første nummer af Sønderjysk Månedsskrift. Det gør han med en beskrivelse af de synlige spor, Det tyske Kejserrige har efterladt sig i nutidens Aabenraa.
Endelig fører månedsskriftet læserne ind i den nærmest dagsaktuelle nyhedsstrøm kommenteret af redaktør Poul-Erik Thomsen i udgavens grænselandskronik.
