Smykkekunstner nyder at bryde med normerne

Dronning Margrethe har flere gange båret guldsmed Hanne Bay Lührssens designs, som altid er kreeret med et budskab eller søgen efter et provokerende udtryk.  

Kunstner Hanne Bay Lührssen 

Foto: Tim Riediger
Kunstner Hanne Bay Lührssen Foto: Tim Riediger Tim Riediger
torsdag d. 6. august 2020 kl. 11.23

Cenia Bahnsen

cenia@fla.de

- Det er sjældent Fru Hansen, der går med mine smykker, for jeg designer dem nok sådan, at folk bliver nødt til at spørge: Hvad har du der? Jeg kan godt lide, at mine smykker provokerer lidt på den måde, siger den 72-årige danske smykkedesigner Hanne Bay Lührssen, der har boet i Flensborg siden 1972. 

Hun mener selv, at behovet for at fremprovokere diskussioner og bevæge sig væk fra strømmen kommer fra ungdommen. De mange antikviteter i hjemmet ved Haderslev valgte forældrene netop, fordi de opfyldte visse normer og havde det rigtige udseende, så det gad Hanne Lührssen (født Østergård) ikke. Hendes søgen efter det, som er anderledes, kommer til udtryk i smykkerne.  

Et at hendes nyere designs er sat sammen af en sølvtråd, hvorpå der hænger plastikkugler, som har orange udhulinger. Smykket ligner lidt planeter, der er i kredsløb om et solsystem - derfor hedder det også Kosmos. Mange af hendes smykker er store og klare i form og udseende, og hun anvender både materiale fra rulledeodoranter, farverige kabelbindere og andet genbrugsplastik i kombination med klassiske smykkematerialer som guld og sølv. 

Konceptet forandrede hun lidt, da Sydslesvigsk Forening (SSF) bad hende om at designe et smykke til Dronning Margrethe i 2010. Smykket er lavet af guld og sølv, men har stadigvæk designerens karakteristiske store træk. Forreste på smykket er der tre flade guld M’er - M for Margrethe - som er skrevet med en skriftform, der ligner lidt Gill Sans i skriveprogrammet Word. Resten af kæden er sølvbogstaver, som låses fast med et sølv S, der står for Sydslesvig. 

- Jeg fik helt røde kinder, da jeg så, at dronningen havde mit smykke på for anden gang, da hun besøgte Sydslesvig i september, fortæller Hanne Bay Lührssen, hvis stamkunder ofte bor i Berlin, Prag og Lissabon. 

Smeltede plastik over ilden

- Min interesse faldt først på keramik, men jeg opdagede hurtigt, at det var alt for smasket og vådt. Som guldsmed er jeg i hvert fald tørlagt, griner hun.

Som barn sad Hanne Bay Lührssen ved gaskomfuret i køkkenet og smeltede hønseringe over ilden. Først satte hun de farverige ringe på en strikkepind én efter én, hvorefter hun førte dem hen over ilden, så de smeltede sammen. 

- Sådan begyndte det nok, siger hun drillende, men også lidt reflekterende.

De kreative fag var hun altid glad for, og hun vidste, at hun skulle i den retning. Som 18-årig fandt hendes mor frem til guldsmedefirmaet Dom-Goldschmiede i Meldorf, som ligger godt to timers kørsel sydvest for hjembyen Haderslev. Det var ikke kun en lang fysisk rejse for unge Hanne Bay Lührssen, men også en kulturrejse, hvor miljøet og sproget var noget helt andet.  

- Det var ikke let at finde nye venner og følge undervisningen, når man ikke kan sproget, fortæller smykkedesigneren.

Som tiden gik, tilegnede hun sig det tyske sprog og mødte manden Dieter Lührssen, der læste til civilingeniør. De blev kærester og flyttede efterfølgende til Braunschweig. Dieter Lührssen er opvokset i Hannover og var derfor tæt på familie og venner i de otte år, som parret boede i området. Da forholdet blev mere seriøst, og det første barn var på vej, ville Hanne Lührssen tættere på sin egen familie. De valgte derfor at flytte til Flensborg, som var et gyldent mellemstop mellem familiernes veje. 

Butik i Rødegade

Da parret kom til den nordlige by i 1978, besluttede Hanne Bay Lührssen sig for at forlade det faste job som guldsmed og åbnede sin egen smykkebutik i Rødegade. I 1984 blev hun medlem af Danske Kunsthåndværkere, og i 1985 blev hun inviteret inden for i varmen hos Berufsverband Angewandte Kunst - Schleswig-Holstein. Sådan fortsatte karrieren med at udvikle sig med flere medlemsskaber og i alt ni vundne konkurrencer - så som den danske »Kunsthåndværkerpris af 1879« i 2011.

I årenes løb har hun brugt meget tid på at lege med materialerne for at skabe noget nyt. Hun afprøvede for eksempel forskellige limtyper for at finde den, som bandt bedst og var mindst synlig. Hun opdagede også, at hun kunne skyde limen ind i kabelbindere og dermed skabe specifikke former med de farverige plastikbånd, som normalt bliver brugt til at spænde rundt om kabler for at holde dem samlet. Teknikken har hun blandt andet brugt til at skabe firkantede kabelbindere, der er kædet sammen til en lang halskæde.  

For nogle år tilbage begyndte hun også at eksperimentere med plastikkugler fra deodoranter, som hendes veninde samler til hende. De bliver savet igennem, får prikket huller i eller skåret over, så designeren kan skabe nye former og eksperimentere med et nyt look.  

Hun arbejdede det meste af dagen i butikken i Rødegade og tog sig også af de mange kunder, der kiggede forbi. Det gør hun ikke længere, da hun valgte at sælge butikken for godt otte år siden og arbejde hjemmefra. Hun holder kontakt med omverdenen ved at udstille smykkerne i forskellige europæiske lande, og holder af og til åbent hus i hjemmet i Flensborg, så interesserede kunder kan se hendes nye kreationer.