RESÜMEE
Aus den unteren Schichten
Zurzeit gibt es eine neue Welle preisgekrönter Bücher aus und über die unteren Schichten der Gesellschaft. Sie dominieren die Bestsellerlisten und gewinnen reihenweise Preise. Und sie tragen dazu bei, eine ganz neue Geschichte einer ansonsten vergessenen Arbeiterklasse zu erzählen. Zu der Bewegung in Dänemark gehören preisgekrönte Autoren wie Glenn Bech, der verstorbene Yahya Hassan und Morten Pape. Auf internationaler Ebene sind es literarische Lieblinge wie der Franzosen Edouard Louis, der Schotte Douglas Stuart und Annie Ernaux, die 2022 den Literaturnobelpreis erhielt.
København. En ny bølge af prisvindende bøger fra bunden af samfundets suppegryde pibler i disse år frem. Bøgerne dominerer bestsellerlisten og vinder priser i ét væk. Og de bidrager med en helt ny fortælling af en ellers glemt arbejderklasse, ifølge Videnskab.dk.
- Arbejderklasselitteraturen eksploderer lige nu, konstaterer Mathies Græsborg Aarhus, der forsker i arbejderlitteratur.
- Det er som sådan ikke en ny tradition i litteraturen. Men den har fået en helt anden offentlig bevågenhed nu. Arbejderklasselitteraturen har modtaget et hav af priser de seneste par år, tilføjer Mathies Græsborg Aarhus, der forsker ved Göteborgs Universitet i Sverige.
Bevægelsen består i Danmark af prisvindende forfattere som Glenn Bech, afdøde Yahya Hassan og Morten Pape. Internationalt af litterære darlings som franske Edouard Louis, skotske Douglas Stuart og Annie Ernaux, der fik Nobelprisen i litteratur i 2022.
- Det er et helt centralt tema i arbejderlitteraturen, at den sætter ord på arbejderklassens følelsesliv. Og den giver et sprog og en plads til disse følelser, som ellers ikke får meget plads i kunsten og offentligheden, forklarer Mathies Græsborg.
Fælles for forfatterne er, at de beskriver arbejderklassen på helt nye og konfrontatoriske måder og sætter fokus på en klassekamp, der i årtier har været fortrængt. På trods af at den økonomiske ulighed er stigende. I Danmark. Og globalt.
Alle mennesker ved, at klasse betyder et eller andet for deres hverdag.
- Klassekampen har i mange år ikke været så dominerende, som den tidligere har været i historien. Så arbejderklassen har på nogle måder været glemt i det politiske sprog, siger Mathies Græsborg Aarhus til Videnskab.dk og tilføjer:
- Men vi kan jo stadig mærke, at klasse betyder noget. Det kan de fleste i hverdagen. Vi kan mærke det, når vi går i skole. Gennem det tøj, vi går i, kaffen, vi køber. Alle mennesker ved, at klasse betyder et eller andet for deres hverdag.
- Arbejderlitteratur har typisk haft fabriksarbejderen som en mandlig karakter, mens den kvindelige var hjemmegående. De afspejlede en historisk realitet, der fandtes engang, fortæller Mathies Græsborg Aarhus.
Det er karakterer som grisehandler Larsen og »Røde« og »Fede« fra Matador, der i den brede offentlighed har indprentet sig som billedet på arbejderklassen. Tilsmudsede industriarbejdere med bløde kasketter. Gerne med en madkasse under armen og en bajer i hånden. De ufaglærte og erhvervsuddannede.
- Men det billede ekskluderer store dele af den faktiske arbejderklasse i dag: Migranter, prekært ansatte (projektansatte på korte kontrakter, red.), Wolt-bude, der cykler rundt med mad til os alle. Den nye arbejderklasselitteratur er mere varsom med at beskrive én arbejderidentitet, påpeger Mathies Græsborg Aarhus over for Videnskab.dk.
