Krablende tekster lige i fjæset

Trods den korte form, men pakket med saft og kraft, fremstår hver enkelt novelle i Harald Voetmanns »Parasitbreve«, sansemættet og udfoldet takket være sansen for detaljer.

Ved første øjekast kan Harald Voetmanns forfatterskab virke overbefolket af lummer kropslighed og mærkelige eksistenser, men under det hele ligger en eviggyldig undersøgelse af vores rationelle og dyriske sider. Mennesket kæmper for at hæve sig over de andre dyr, men alligevel har den indre abe det i sidste ende med at vinde over fornuften. Foto:
Ved første øjekast kan Harald Voetmanns forfatterskab virke overbefolket af lummer kropslighed og mærkelige eksistenser, men under det hele ligger en eviggyldig undersøgelse af vores rationelle og dyriske sider. Mennesket kæmper for at hæve sig over de andre dyr, men alligevel har den indre abe det i sidste ende med at vinde over fornuften. Foto: Sara Galbiati

RESÜMEE

Sie spielen in höchst unterschiedlichen Milieus und quer durch Zeit und Raum.

Und trotz der kurzen Form, aber vollgepackt mit Saft und Kraft, erscheint jede einzelne Novelle in Harald Voetmanns »Parasitbreve« höchst sinnlich und detailreich.

»Parasitbreve« gewinnt seine Energie aus einer ausgeprägten Ur-Abscheu. Wenn etwa ein Madenwurm die Kita heimsucht, löst das einen ganz anderen Schauer aus als Windpocken.

København. Det virker relevant at tjekke op på overlevelsesstrategier i denne heftige nutid, og hvorfor ikke starte med lidt tips og tricks fra lakselus og latrinfluer?

sø 26 jun, 19:38
Caroline Enghoff
kultur@berlingske.dk