Annonce

Annonce

Annonce

Bøger

En stille hyldest til fodfolket

Uden Sprogforeningen var det næppe sikkert, at Sønderjyllands genforening med Danmark havde fundet sted i 1920. Lis Mikkelsen har skrevet en fin bog med god formidling om Sprogforeningens arbejde i tysk tid.

Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de

FAKTA

Sprogforeningen

Da paragraf fem i Prag-freden blev ophævet i oktober 1878, kunne man forudse tyske myndigheders øgede bestræbelser på at fortyske dansksindede sønderjyder, og at en eventuel genforening havde lange udsigter. De dansksindede sønderjyders svar var at organisere sig. En af de første foreninger var dannelsen af »Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig« (senere Sprogforeningen), som blev oprettet i efteråret 1880.

Blandt initiativtagerne var I.P. Junggreen, Gustav Johannsen og Peter Skau. Som en af sine første aktiviteter organiserede foreningen et net af små folkebiblioteker ud over landsdelen. Bibliotekerne indeholdt populær national litteratur af Carrit Etlar, B.S. Ingemann med flere.

Sprogforeningen købte i 1900 forlystelsesstedet Schweizerhalle i Aabenraa, som blev omdannet til bibliotek og senere forsamlingshus under navnet Folkehjem. 

Sprogforeningens første formand var I.P. Junggreen, efterfulgt af Jacob Michelsen og Mathias Andresen.

Sprogforeningen eksisterer fortsat med en afdeling i Sydslesvig (Sprogforeningen i Sydslesvig) med ca. 700 medlemmer og en afdeling i Sønderjylland (Sprogforeningen) med cirka 1000 medlemmer. I Sydslesvig forærer foreningen alle nydøbte børn i danske kirker en billedbibel, ligesom alle afgangselever fra danske skoler foræres en bog.

Sprogforeningen stod bag udgivelsen af »Den blå Sangbog«


Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Næste ‘Bøger’