Emil har modigt kastet sig ud i en helt ny verden

Emil på 6 år er netop begyndt i skole. Noget både han og hans forældre har følt sig helt klar til efter et år i førskolen Kløften. Her taler man om tal og bogstaver, men mindst lige så vigtigt er de menneskelige kompetencer. Emil har for eksempel fået styrket sit mod.

Emil og hans mor, Kamilla Küssner, er i gang med at pakke skoletasken. Den er ny og har en fodbold på, for Emil elsker at spille fodbold. Foto:
Emil og hans mor, Kamilla Küssner, er i gang med at pakke skoletasken. Den er ny og har en fodbold på, for Emil elsker at spille fodbold. Foto: Sven Geissler



søndag d. 21. august 2022 kl. 7:44

Der sechsjährige Emil ist gerade in der Schule angefangen. Der Schulanfang ist etwas, worauf er sich gefreut hat, und auch seine Mutter, Kamilla Küssner, findet, dass er bereit für die Schule ist. Noch vor einem Jahr hatte sie daran ihre Zweifel. Schließlich war der Alltag von der Pandemie geprägt, und die meisten Kinder mussten viel zu Hause betreut werden. Doch nach einem Jahr in der dänischen Vorschule Kløften in Flensburg gab es keinen Zweifel mehr. Kamilla Küssner hat nur Gutes von der Zeit bei Kløften zu berichten. Hier werden den Kindern nicht nur Zahlen und Buchstaben präsentiert, sondern sie entwickeln sich auch persönlich. Denn es gehören auch Fähigkeiten wie Mut und Ausdauer dazu, um etwas Neues zu Lernen.

6-årige Emil er skolebarn. Det har han været i ganske få dage. For et år siden var hans mor Kamilla Küssner ellers i tvivl om, at han ikke ville nå at blive skoleklar. Men efter et år i Kløften i Flensborg, ser hun anderledes på det.

Kløften er en førskole. Den hører under Skovgades Børnehave, men børn fra yderligere to børnehaver kommer derhen.

Førskolen ligger ved siden af Gustav Johannsen-Skolen. På den måde lærer børnene skolen at kende, inden de starter.

Udvikler sig

Det var ellers en særlig tid, da Emil begyndte i Kløften. Corona hang som et truende tæppe, og der var både hjemsendelser og skiftende personale. Men det har ikke haft betydning for det udbytte, Kamilla Küssner og Emil har haft.

- Jeg er slet ikke i tvivl. Han er fuldstændig skoleklar, slår Kamilla Küssner fast.


Emil er begyndt på Gustav Johannsen-Skolen. Her går også hans storebror, og Emil glæder sig til at løbe ind i ham på gangene. Foto: Sven Geissler

Den udvikling tillægger Kamilla Küssner førskolen Kløften. Her stilles der nemlig krav til børnene, og så arbejdes der målrettet med at udvikle dem.

- I Kløften bliver udfordringer og problemer italesat og i samarbejde med forældre bliver der arbejdet på en løsning. Man føler, at ens barn er en vigtig brik for fællesskabet i Kløften, siger Kamilla Küssner.

- Det man kan selv, gør man selv i Kløften, fortsætter hun.

I trygge hænder

Emil er ikke det første barn, Kamilla Küssner sender i skole. Emil har nemlig en storebror, 14-årige Kristian.

Kamilla Küssner kan godt mærke en forskel på, hvordan hun har taget skolestarten nu i forhold til første gang.

- Jeg har ikke tænkt så meget over det denne gang. Vi har nærmest haft det udliciteret til Kløften, siger hun.


Det kræver mod at gå i skole. Både når man skal finde nye legekammerater, og når man skal kaste sig ud i ting, man ikke kan i forvejen. Foto: Sven Geissler

Her har familien nemlig følt sig i så trygge hænder, at de ikke selv har følt et stort behov for at gøre ret meget. 

- Vi har næsten ikke øvet tal og bogstaver herhjemme. Det har Emil fået øvet i Kløften, fortæller hun.

- Men vi har fulgt op. Emil har fortalt, hvad han har lavet, og så er der kommet en naturlig snak.

Samtidig har Emil haft adgang til appen »Den første læsning 0«, så øvelserne om bogstaver og tal er foregået gennem quiz, spil og leg.

Skabt en ro

Emil er vokset af at være et år i Kløften. Og fordi han hele tiden har vidst, at endemålet var, at han skulle starte i skole, var Emil heller ikke trist over at skulle stoppe i Kløften, fortæller hans mor.

- Han var totalt klar på at starte i skole. Det sagde han også selv, siger hun.

Hun ved, at det for børnene kan føles som et stort skridt at skulle i skole. Derfor synes hun også, det er vigtigt at tale det lidt ned, så der ikk opstår et pres og stress.

I Kløften synes hun, de har været gode til at indgyde ro.

- De har været gode til at møde det enkelte barn, hvor barnet er i dets udvikling, og skabe en tryghed både for forældre og børn.


»Ja«, lød det prompte fra Emil, når han blev spurgt, om han glædede sig til at starte i skole. Emil kender allerede lidt til skolen, fordi han har været der med førskolen så mange gange. Foto: Sven Geissler

Under børnenes hjemsendelse på grund af corona blev der sendt videoer ud. Måske en lille ting, men med stor betydning.

- Så så man de voksne, fik læst en historie højt og fik også en lille opgave, fortæller Kamilla Küssner.

En tæt kontakt

For Kamilla Küssner er skolestarten ikke forbundet med særlig bekymring.

- Jeg føler nærmest, han startede en smule i skole, da han skulle i førskole, siger hun.

Hun håber, at der i skolen vil blive holdt fast i den tætte kontakt mellem forældrene og de voksne.

- Jeg håber på et fortsat forpligtende samarbejde. I Kløften kan man altid lige få en hurtig snak, når man henter. I skolen møder man ikke de voksne mere på samme naturlige måde, lyder det.

Kræver mod

Da Kamilla og Tue Küssners første dreng startede i skole, var bogstaver og tal blevet øvet hjemmefra. Men efter knap ti år som indskolingslærer ved hun, at det ikke altid er det vigtigste. For man skal ikke kunne alt, når man starter.

- Man tager i skole for at lære. Det har jeg også forsøgt at sige til Emil. Nogle ting kan du ikke »endnu«, siger Kamilla Küssner.


Emil er begyndt på Gustav Johannsen-Skolen. Her går også hans storebror, og Emil glæder sig til at løbe ind i ham på gangene. Foto: Privat

I stedet har de hjemme forsøgt at give Emil almene kundskaber som mod, tålmodighed og hensynstagen.

- Det er vigtigt at have mod til at kunne gå hen til de andre og spørge, om de vil lege. Og man skal være rummelig og vide, at  mennesker er forskellige, konstaterer Kamilla Küssner.

Desuden kræver skolehverdagen mod.

- Det kræver vedholdenhed og mod at turde at lære nyt. Man skal øve sig tusinde gange på samme ting og turde fejle. Og måske bliver man mester i noget, men ikke nødvendigvis alt, og det er faktisk også ok. Men man bliver nødt til at øve sig, fastslår hun.

FAKTA

Det skal dit barn kunne

Der er nogle færdigheder, som barnet skal kunne, når det starter i skole. Her er nævnt nogle af dem.

Barnet skal turde tage kontakt til andre børn og voksne.

Barnet skal kunne overholde reglerne i spil og leg.

Barnet skal kunne vente på, at det bliver dets tur til at tale.

Barnet skal lytte og være opmærksom.

Barnet skal turde sige noget i klassen.

Barnet skal selv kunne komme i og af tøj og sko.

Barnet skal selv kunne klare toiletbesøg selv.

Barnet skal kunne skrive med en blyant og klippe med en saks.

Barnet skal kunne koncentrere sig.

Kilde: Aula

FAKTA

Knifflige Wörter

særlig - besonders

hjemsendelser - nach
Hause geschickt

udbytte - Ausbeute

udliciteret - ausgelagert

endemålet - Endziel

indgyde - zu etwas
inspirieren

tålmodighed - Geduld

hensyntagen - Rücksicht

rummelig - großzügig

vedholdenhed - Ausdauer